Videre til indhold

Lægemiddelvirksomheder bruger flere penge på forskning og udvikling

Efter at de danske lægemiddelvirksomheders investeringer i forskning og udvikling i en årrække har været stagnerende, er udviklingen vendt til en stigning i kroner og øre.

Der bruges igen flere penge på at udvikle nye lægemidler i Danmark.

Det samlede danske erhvervslivs investeringer i forskning og udvikling er steget fra 41,6 mia. kroner i 2019 til 44,6 mia. i 2021, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det samlede danske erhvervslivs investeringer i forskning er steget

Kilde: Danmarks Statisktik

Stigningen i 2021 skyldes bl.a. øgede udgifter til forskning og udvikling i medicinalindustrien.

”I DK lever vi af viden og af innovation, og forskning og udvikling er helt afgørende for, at vi få udviklet de løsninger, som vi har brug for. Efter at lægemiddelvirksomhedernes investeringer i en årrække har været faldende, så er udviklingen tilsyneladende vendt, og det er glædeligt,” siger Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

Han mener, det skyldes flere ting.

”Det kan bl.a. skyldes de incitamenter, som blev skabt med det midlertidige FoU-fradrag på 130 pct, samt det store fokus, som vi så i forhold at skabe nye løsninger i Corona-krisen. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at der er i det nye regeringsgrundlag, er lagt op til et permanent FoU-fradrag. Det er en rigtig god ide, for det understøtter, at flere virksomheder kaster sig ud i økonomisk-set mere usikre udviklingsprojekter. Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, for i forhold til Danmarks velstandsudvikling (BNP), så er investeringerne på samme niveau som tidligere.” siger Anders Hoff.

Der er især grund til at se på de offentlige udgifter til forskning og udvikling og den fremtidige rekruttering af forskere, hvis niveauet skal hæves.

”De offentlige investeringer, som desværre har været stagnerende over en årrække, spiller en stor rolle. Der er også brug for at kunne rekruttere den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft. Derfor er det positivt med fokus på at smidiggøre international rekruttering, mens det trækker ned med den usikkerhed, som der er skabt omkring reduktion i længden på uddannelserne. Inden for Life Science er tendensen i retning af behov for større grad af specialisering og dermed uddannelse – og ikke mindre.”, siger Anders Hoff.