”Vi er næsten slået hjem i Ludo lige nu, og de lavt hængende frugter ER plukket. Vi skal derfor bevare både fokus og introducere nye tiltag for at nå i mål med at øge kræftoverlevelsen”.
Grundtonen fra den første oplægsholder, Michael Borre, klinisk professor og formand for DMCG, var alvorlig fra starten af, da Lif onsdag holdt konference om kræftoverlevelse i Life Science Huset.
Kræftområdet er udfordret, fordi behandlingen står i et demografisk dobbeltpres. I 2030 skal vi behandle 10 procent flere kræfttilfælde, samtidig med at der bliver færre og færre unge at rekruttere medarbejdere fra.
Og som oplæggene på konferencen afslørede, kalder situationen lige nu på en ekstraordinær indsats for at sikre, at flere mennesker, der får kræft, også overlever og får det bedst mulige liv.
Alene i 2021 var der næsten 47.000 nye kræfttilfælde, hvilket betyder, at 370.000 danskere lever med, eller efter, en kræftdiagnose.
Det har fået Lif til at tage et medansvar og sætte et ambitiøst mål om, at Danmark skal være førende i Norden i 2030, når det kommer til at overleve kræft.
Bl.a. ved at lancere syv forslag til, hvordan vi når visionen.
Det handler blandt andet om at mindske uligheden i kræftbehandlingen, gøre Danmark til det førende land for klinisk forskning og afprøvning af kræftlægemidler, tage ny teknologi og nye innovative kræftlægemidler i brug hurtigt, sikre pålidelige data og øge fokus på rehabilitering af kræftpatienter og hjælp til deres senfølger.
For Michael Borre er bedre forebyggelse og styrket klinisk forskning absolut nødvendigt, men også et større fokus på offentlig-privat samarbejde.
”Vi har brug for jer, og industrien har brug for os,” siger Michael Borre.
Indsats mod ulighed
Et gennemgående tema for oplægsholderne var den ulighed, der findes på kræftområdet. Det ses både i forhold til, hvem der bliver ramt af kræft, hvor tidligt kræften diagnosticeres, hvor hurtigt behandlingen igangsættes, hvor høj overlevelsen er og risikoen for senfølger.
Tallene viser, at Danmark er nordisk mester i ulighed, og de svageste patienter har ikke fået gavn af fremskridt i tidlig diagnose og bedre behandling. Derfor var der bred enighed på konferencen om, at der skal arbejdes målrettet på at mindske uligheden i forhold til opsporing, screening, diagnostik og behandling.
I bedste fald kan antallet af kræftramte, der stadig er i live fem år efter deres diagnose, øges med 1/3.
”Uligheden er ikke bare teoretisk og uretfærdig, men den påvirker simpelthen resultaterne. Det lyder dyrt at sætte ind på alle de områder – men har vi råd til at lade være?” spørger Susanne Oksbjerg Dalton, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.
På baggrund af en påstand om, at kræftbehandlingen ikke er en brændende platform – men en ”udbrændt” platform, slog Rasmus Møgelvang, direktør på Rigshospitalet, til lyd for større brug af kommercielle partnerskaber.
Rigshospitalets model siger, at samarbejdet skal tage afsæt i patienternes behov, gavne alle involverede parter og kunne rumme patientforløb på tværs af hospitaler i Danmark.
”Vi skal få de kommercielle partnere ind i rummet og tale om, hvordan vi får omsat vores fælles ønsker til praksis. Der er brug for et paradigmeskift i sundhedsvæsenet, hvor vi inviterer folk, vi normalt ikke samarbejder med, ind for at diskutere løsninger,” siger Rasmus Møgelvang.
Undervejs i konferencen var der spørgsmål fra salen og debat om behovet for en Kræftplan V, perspektiver på senfølger, betydningen af sundhedsforsikringer i kræftbehandlingen, arbejdsgangene på hospitalerne og arbejdsgivernes rolle i indsatsen for en bedre forebyggelse.
Koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen, rundede dagen af for de 135 tilhørere ved at slå fast, at sundhedsvæsenet står over for alvorlige udfordringer på kræftområdet.
”Der er brug for helt fundamentale ændringer i måden, vi organiserer os på i fremtiden, og jeg synes, det har været interessant at få så mange forskellige perspektiver på, hvordan vi øger kræftoverlevelsen i Danmark.”
