Videre til indhold

Konference om multisygdom

Lif inviterer til konference om multisygdom den 13. marts 2023.

Tid

Mandag 13. marts 2023
Kl. 09.00-15.00

Sted

Roskilde Konferencecenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

Tilmelding

Frist 5. marts

I dag lider mindst hver fjerde voksen i Danmark af to eller flere kroniske sygdomme – de er multisyge.

Og den demografiske udvikling betyder, at der de kommende år bliver flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom og multisygdom. Samtidig skriger alle dele af sundhedsvæsenet på kvalificeret arbejdskraft.

Så hvordan behandlinger vi patienter med multisygdom bedst muligt samt udvikler og implementerer de gode behandlinger?

Den nye regering har sat det lange lys på og vil tage initiativ til grundlæggende forandringer for at skabe fremtidens sundhedsvæsen.

I den forbindelse er det ikke bare spændende, men også nødvendigt, at vi – sundhedsvæsenets aktører – mødes for at drøfte, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet optimalt til borgere med multisygdom.

Derfor inviterer Region Sjælland, Videnscenter for kronisk sygdom og multisygdom og Lægemiddelindustriforeningen til konference om multisygdom den 13. marts 2022 i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

Deltagelse er gratis.

Der er kaffe og registrering fra kl. 9.00, hvorefter programmet starter kl. 9.30.