Hvorfor er der behandlinger, vores nabolande kan tilbyde deres patienter, som danske patienter ikke har adgang til? Det spørgsmål stiller flere klinikere.
”Tillykke til briterne der fejrede World Lymphoma Awareness Day i sidste uge med NICE godkendelse af glofitamab til +3. linje behandling af DLBCL. Nu har briterne adgang til polatuzumab vedotin i både 1. og 2. linje (med hhv. R-CHP og R-Benda) og til CAR-T i både 2. og +3. linje, samt til bispecifikt antistof til patienter, der har relaps efter CART. I Danmark har vi indtil videre adgang til INGEN af disse behandlinger.
Vi har heldigvis adgang til en del kliniske studier, uden hvilke vore patienter ville have samme muligheder som for 20 år siden. Men kliniske studier åbner og lukker og har snævre inklusionskriterier. Vi har brug for standardbehandlinger på niveau med vore nabolande.”
Sådan skrev Martin Hutchings, professor i klinisk lymfomforskning og overlæge i Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enheden på Rigshospitalet på LinkedIn for et par uger siden.
“Inden for lymfekræft har vi siden etableringen af Medicinrådet stort set ikke fået adgang til nye behandlinger.”
Martin Hutchings, professor i klinisk lymfomforskning og overlæge
“Inden for lymfekræft har vi siden etableringen af Medicinrådet stort set ikke fået adgang til nye behandlinger. Og det har været en periode med en rivende udvikling og talrige EMA-godkendelser. Det betyder desværre, at vi i flere sammenhænge giver en behandling, der er inferiør i forhold til de fleste af vore nabolande,” siger Martin Hutchings og fortsætter:
”Den nylige anbefaling fra Medicinrådet af axi-cel til 2. linjebehandling af patienter med tidligt relaps af DLBCL (Diffust storcellet B-celle lymfom) er en god nyhed, og et vigtigt skridt fremad og en glædelig undtagelse fra, hvad der ellers har været reglen de seneste fem år,” siger Martin Hutchings.
Han tilføjer, at det vil give mange patienter mulighed for en potentielt helbredende behandling, som de ellers ikke ville have.
”Men vi har fortsat ikke adgang til denne behandling til patienter med senere tilbagefald, hvor den ellers også kan virke helbredende, eller til de ældre patienter, der ikke er omfattet af anbefalingen, men som godt ville kunne tåle og have gavn af CAR-T,” siger han.
Der mangler fortsat behandlingsmuligheder
Judit Mészáros Jørgensen, overlæge, Ph.d., klinisk lektor i Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital glæder sig ligeledes over anbefalingen, som hun kalder et vigtigt fremskridt indenfor lymfombehandling.
“Vi har unge patienter under 50, som kunne have 40-50 procent chance for at blive helbredt, men de risikerer at dø.”
Judit Mészáros Jørgensen, overlæge, Ph.d., klinisk lektor i Blodsygdomme
”Endelig får en gruppe af lymfompatienter adgang til CAR-T-celle behandling i Denmark, efter fire års forsinkelse i forhold til resten af verden. Der er dog stadig ikke adgang til CAR-T i 3.linjebehandling samt i andre lymfomundertyper,” siger hun og tilføjer:
“Til de patienter står vi tilbage med gamle kemostoffer som den eneste behandlingsmulighed. Det er billigt, fordi det er gammelt. Men når patienten er i 3. eller senere behandling, er chancen for effekt ved andre typer kemobehandling nærmest lig nul,” siger hun.
“Vi har unge patienter under 50, som kunne have 40-50 procent chance for at blive helbredt, men de risikerer at dø,” siger hun.
Gennemsigtighed savnes
Klinikerne er i udgangspunktet ikke imod Medicinrådet eller prioritering. Men de savner en større gennemsigtighed. Det siger Niels Fristrup, afdelingslæge og Ph.d. på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
“Vi har ikke et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvis ikke man tilbyder de rigtige behandlinger.”
Judit Mészáros Jørgensen, overlæge, Ph.d., klinisk lektor i Blodsygdomme
“Hvorfor mener man, det er fornuftigt at give disse behandlinger i landene tæt på os, men ikke her? Det er uklart for mig. Både mennesker og samfund i Norden er ret ens, så hvorfor prioriterer de disse behandlinger, når vi ikke gør det?” spørger han.
Og den diskussion så han gerne, at politikerne stod på mål for:
“Mange betaler med glæde deres skat hele livet, men så regner de jo også med, at hvis man bliver syg, får man behandling i et sundhedsvæsen i verdensklasse. Og her føler jeg den ene part løber fra en aftale,” siger han og fortsætter:
“Vi har ikke et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvis ikke man tilbyder de rigtige behandlinger. Jeg synes, det er beklageligt, at jeg ikke altid kan give den bedste behandling til patienterne – det er til syvende og sidst, det jeg er sat i verden for,“ siger Niels Fristrup.
