Med 20 klare anbefalinger peger medlemmerne af Sundhedssektorens Prioriteringsråd på, hvad der skal til for at gøre sundhedsvæsenet mere holdbart. Håbet fra Lifs side er, at politikerne nu vil tage anbefalingerne med i det videre arbejde med både Sundhedsstrukturkommissionen og et kommende nationalt tværgående prioriteringsråd.
Med Sundhedssektorens Prioriteringsråd har Lif sammen med en lang række nøgleaktører på sundhedsområdet taget fat på nogle svære drøftelser om prioritering i sundhedsvæsenet. Det sker inden for rammerne af en situation, hvor der mangler arbejdskraft samtidig med, at der er flere og flere mennesker med kroniske sygdomme og multisygdom.
“Vi kender alle udfordringen, det presser sundhedsvæsenet ud over, hvad der umiddelbart er kapacitet til. Derfor er der en række ting og ydelser, vi skal gøre anderledes, bedre og måske slet ikke i fremtiden,” siger koncernchef i Lif Ida Sofie Jensen.
“Fra Lif er vi glade for at deltage i debatten om prioriteringen i sundhedsvæsenet. Som leverandør til og en del af sundhedsvæsnet er vi også optaget af, at vi har et dansk velfungerende sundhedsvæsen med plads til såvel højt specialiseret behandling og behandling i det primære sundhedsvæsen af høj kvalitet også i en situation med kapacitetsudfordringer.”
Sundhedssektorens Prioriteringsråd er nået til enighed om 20 anbefalinger, der samlet set skal bidrage til et holdbart sundhedsvæsen. Anbefalingerne handler både om roller i sundhedsvæsenet, bedre forebyggelse og behandling efter behov.
Her er de 20 anbefalinger
2. Det nære sundhedsvæsen skal prioriteres
3. Mere behandling i patientens hjem
4. Patienten som aktiv partner i behandlingen
5. Harmoniseret lovgivning for alle borgere og patienter
6. Færre multisyge pr. praktiserende læge
7. Let adgang til patientoplysninger
8. Arbejdskraft som kriterium ved indkøb
9. Bedre sundhedskompetencer ved kronisk sygdom
10. Forebyggelse af skader fra nikotin, tobak og alkohol
11. Forebyggelse som investering i sundhed
12. Fast læge til udsatte patienter i kommunerne
13. Forebyggelse af smitsom sygdom med vaccination
14. Forebyggelse af infektioner og komplikationer
15. Nyt tilbud til hjemløse patienter
16. Bedre sundhedsstøtte til udsatte grupper
17. Bedre viden om forebyggelse
18. Livskvalitet i centrum for behandlingen
19. Bedre retningslinjer for behandling
20. Samtaler om behandling
“Vi hæfter os særligt ved den række af anbefalinger, der handler om patienter med kroniske sygdomme og multisygdom. Det er en gruppe, der bruger sundhedsvæsenet meget, og som vi skal blive bedre til at tage hånd om. Derfor er anbefalingen om entydigt ansvar for patientovergange helt essentiel, for at vi kan lykkes. Ligesom også anbefalingerne om prioritering af det nære sundhedsvæsen og mere behandling i eget hjem er helt centrale,” siger Ida Sofie Jensen.
Et andet afgørende område er anbefalingen om let adgang til patientoplysninger.
“Sundhedsdata og deling af data på tværs er helt afgørende for en effektiv behandling og høj patientsikkerhed. I Lif vil vi arbejde for, at 2024 bliver det år, hvor det endelig vil lykkes med at skabe bedre infrastruktur på sundhedsdataområdet, så det blandt andet er muligt at dele data på tværs til gavn for patienterne.”
Også anbefalingen om at inddrage arbejdskraft som kriterium ved indkøb får en varm modtagelse fra Ida Sofie Jensen.
“Det offentlige skal selvfølgelig bruge deres indkøbskræfter på at understøtte den rigtige udvikling og mest effektive opgavevaretagelse på tværs af sektorer,” siger Ida Sofie Jensen, der også peger på vigtigheden af at fokusere på forebyggelse:
“I rådet har vi også drøftet behovet for at blive bedre til at forebygge. Vi bør bl.a. sætte mere fokuseret ind på at bruge vacciner, som er effektive redskaber til at forebygge og beskytte mod smitsomme sygdomme. Hvis vi bliver bedre til at målrette og udnytte vacciner, så kan vi forvente mere sundhed, færre indlæggelser og dermed frigørelse af arbejdskraft til andre opgaver. Det er en gevinst for både den enkelte patient, samfundets immunitet og sundhedsvæsenets robusthed.”
Håbet fra aktørerne bag rådet og anbefalingernen er, at poltikerne vil inddrage dem i debatten om prioritering i sundhedsvæsenet:
“Når 18 centrale aktører på sundhedsområdet er lykkedes med at nå til enighed om 20 klare anbefalinger, så er det min forventning, at de nationale politikere inddrager dem i det videre arbejde med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger samt i et kommende nationalt tværgående prioriteringsråd,” siger Ida Sofie Jensen.
Det var Lægeforeningen, der i slutningen af 2022 tog initiativ til et bredt sammensat sundhedsfagligt prioriteringsråd bestående af:
Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen, Adam Wolf, administrerende direktør, Danske Regioner, Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør Pension & Erhvervssikring, ATP, Ida Donkin, bestyrelsesmedlem, Lægevidenskabelige Selskaber, Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Jakob Kjellberg, professor, VIVE, Pernille Slebsager, Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv, Klaus Klausen, formand, Etisk Udvalg Lægeforeningen, Klaus Lunding, formand, Danske Patienter, Kristian Vendelbo, administrerende direktør, KL, Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd, Lone Frank, videnskabsjournalist og forfatter, Martin Kiil, administrerende direktør for Norden og Danmark, Coloplast, Michael Dall, formand, Behandlingsrådet, Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældre Sagen, Mona Striib, forbundsformand, FOA, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet (observatør), Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F (observatør), Sundhedsministeriet (observatør) og Sundhedsstyrelsen (observatør).