Videre til indhold

FL22: Tilbage til hverdagen

Det er forventningens glæde, der præger regeringens finanslovsforslag. Der tages endelig hul på reformsporet på sundhedsområdet, men det er ikke nok bare at afsætte midler til de demografiske ændringer i befolkningen. Der skal også være ambitioner for et bedre sundhedsvæsen.

Det er et finanslovsforslag uden de store armbevægelser på life science-området, der netop er blevet lanceret – ikke de store nyskabende visioner, men med gode takter. Regeringen lægger eksempelvis op til at fastholde investeringen i forskning på 1 pct. af BNP, svarende til at øge forskningsbudgettet med 600 mio. kr., hvilket er rigtigt positivt, lyder det fra viceadministrerende direktør i Lif, Henrik Vestergaard. Han glæder sig også over et tiltrængt fokus på forebyggelse og en kommende sundhedsreform.

”Hvis vi skal have et sundhedsvæsen, der er rustet til at håndtere ikke bare fremtidens sundhedskriser, men også kan sikre lighed og sammenhæng for alle patienter, er det helt kritisk afgørende, at regeringen, som den lægger op til i finanslovsforslaget, finder midler til at fastholde det nuværende investeringsniveau i offentlig forskning og udvikling. Det er dog et minimum og hvis Danmark skal følge med i den internationale konkurrence om at levere fremtidens løsninger, så skal ambitionerne hæves – og målet m være, at de offentlige investeringer øges til 1,5 pct. Det vil booste Danmarks konkurrenceevne globalt og være med til at styrke vores velfærd yderligere,” siger Henrik Vestergaard på baggrund af regeringens finanslovsforslag.

Finanslovsforslaget 2022

Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad

Derfor ærgrer det ham, at en permanentliggørelse af F&U-fradraget for private virksomheder ikke er med i dette års finanslovforslag.

”Forskning og incitamenter til udvikling er helt afgørende – ikke mindst for life science-branchen, men også for den grønne industri og de øvrige af fremtidens brancher – og bør være et fokus i den kommende 10-årsplan. Men vi har en forhåbning om, at ambitionen om at gøre F&U-fradraget permanent kan komme med i et af de reformspor, som regeringen kører hen over efteråret”.

Der skal være plads og økonomi til at gøre sundhedsvæsenet bedre

Dog han glæder sig over, at der nu lader til at komme hul på justeringen af det danske sundhedsvæsen.

”Danskerne skal kunne forvente det bedste af vores sundhedsvæsen. Det er ikke nok at adressere de demografiske ændringer i befolkningen – der skal også være plads og økonomi til at gøre det bedre. Derfor er det vigtigt, at der nu bliver taget hånd om og investeret i nye initiativer på sundhedsområdet. Lige nu står vores sundhedsvæsen overfor en lang række grundlæggende udfordringer omkring ulighed og manglende sammenhæng, som skal adresseres” lyder det fra Henrik Vestergaard.

”Vi skal ikke kun tale organisering af det eksisterende sundhedsvæsen, men også ambitionerne for fremtidens behandling og forebyggelse. Forebyggelsen skal være kerneområde i fremtidens sundhedsvæsen, også når det gælder at tage den nyeste sundhedsteknologi og lægemidler i anvendelse – et godt eksempel ser vi allerede med pneumokok-vaccinen, der er med på regeringens FL-forslag. Det bør være permanent ordning for alle relevante målgrupper.”

Bedre rustet til fremtiden

Han så gerne, at der bliver igangsat et helt konkret arbejde med at indsamle erfaringer fra COVID-19-sundhedskrisen, herunder med fokus på, hvordan vi som samfund kan være bedre rustet til at bekæmpe fremtidige pandemier, og hvordan vi i fremtiden kan blive bedre til at sikre befolkningen imod smitsomme sygdomme.

”Det bør være et helt centralt element at se på, hvordan de erfaringer vi har fået i forbindelse med vaccinerne mod COVID-19 kan indtænkes i en fremtidige, dansk vaccinationsstrategi, så vi kan udnytte de helt åbenlyse sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster, der er ved visse vacciner,” siger Henrik Vestergaard.

Derudover bør vi have en ambition om at gøre Danmark til en førende nation inden for udviklingen og anvendelsen af personlig medicin. Et område, hvor Danmark allerede står internationalt stærkt – særligt når det gælder den kliniske forskning.

”Personlig medicin og nye former for avancerede medicinske teknologier vil revolutionere den måde, vi behandler patienter på i fremtiden. Nye teknologier til målrettet behandling vil løfte behandlings-resultater og sikkerhed til gavn for den enkelte patient og samtidig vil det skabe nye effektive løsninger for de patienter, der lider af sjældne sygdomme,” siger Henrik Vestergaard.

Slutteligt peger Henrik Vestergaard på, at man bør forlænge og udbygge forsøgsordningen om fleksible aftaletyper til medicintilskud.

”Vi har en forsøgsordning med plads til to produkter – det er ikke særligt smidigt og giver ikke grundlag for at vurdere om de fleksible aftaletyper fungerer efter hensigten. Derfor bør der gives plads til flere produkter i ordningen, så vi får et mere smidigt tilskudssystem, der både giver patienter adgang til flere innovative lægemidler og baner vejen for offentlige besparelser på de samlede sundhedsudgifter,” afrunder han.