Videre til indhold

Lif: Fasthold niveau for forskningsbevillinger på trods af fald i BNP

Det står allerede klart nu, at Danmarks bruttonationalprodukt vil falde i 2020 som en følge af COVID-19-krisen. For den offentlige forskning, hvis bevillinger er fastsat til 1 procent af BNP, er det et kæmpe problem.


Derfor opfordrer Lif til clock-stop på 1-procentmålsætningen, og at man som minimum fastholder bevillingerne på nuværende niveau de næste år.

Statsminister Mette Frederiksen lovede for nylig, at der kommer en langsigtet plan for genåbningen af Danmark. Når politikerne skal diskutere den, er det helt afgørende, at de husker forskningen. De offentlige forskningsbevillinger er nemlig bundet til BNP af en såkaldt 1-procentmålsætning, der skal sikre, at det offentlige forskningsbudget hvert år lander på præcis 1 procent af BNP.

“1 procent af Danmarks BNP svarer til 22,6 mia.kr., og selv om det lyder som mange penge, så er de offentlige forskningsbudgetter, som særligt grundforskningen på universiteterne er afhængige af, pressede. Økonomer forudser, at det danske bruttonationalprodukt som følge af COVID-19-krisen vil falde med mellem 3 og 15 procent, og det kan komme til at koste den offentlige forskning dyrt. I et worst-case scenario betyder det, at bevillingerne bliver skåret med 3,4 mia.kr. næste år. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til et clock-stop på 1-procentmålsætningen, og at man som et minimum fastholder niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020,” siger koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen. 

Tiden er til at investere mere – ikke mindre – i forskning 

“Jeg er bekymret for den danske grundforskning. Hvis universiteterne, der i forvejen er trængt på økonomien, bliver tvunget til at spare yderligere, så betyder det, at kvaliteten af forskningen falder, og det har vi slet ikke råd til. For lægemiddelindustrien går der nemlig en lige linje fra topforskning til ny og bedre behandling af patienterne, men også til dansk lægemiddeleksport på næsten 130 mia.kr. og et bidrag på godt 85 mia.kr. til Danmarks overskud på betalingsbalancen.” 

“Det havde vi aldrig opnået uden topforskning. Det skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og det bidrager til at holde hånden under dansk økonomi – også i svære tider. Tiden er derfor nu til at investere mere – og ikke mindre – i forskning. COVID-19-krisen har også vist os vigtigheden af at have en bredde og et beredskab i forskningen, som kan aktiveres, når samfundet har brug for det, og derfor er en reducering i de statslige forskningsbevillinger ikke en farbar vej,” fastslår hun.  

De langsigtede konsekvenser

Men en ting er her-og-nu-påvirkningen af forskningsbevillingerne – de langsigtede konsekvenser skal også adresseres. 

“Vi bliver nødt til at forholde os til, hvad der vil ske, hvis krisen trækker ind i 2021 og dermed resulterer i et fald i BNP og økonomisk stilstand i flere år efter. For et område som den offentlige forskning er det et stort problem, at dens bevillinger er afhængige af BNP. Ikke så meget i opgangstider, hvor væksten kaster yderligere forskningsmidler af sig, men derimod i nedgangstider, hvor et fald i BNP fører til reducerede offentlige forskningsbevillinger,” siger Ida Sofie Jensen.

Hun peger på, at i langt de fleste situationer vil fluktuationerne i forskningsbevillingerne være begrænsede fra år til år. De fleste år vil være præget af en vækst på 1-2 procent. Det, vi imidlertid ser ind i nu, er helt anderledes alvorligt. Hvis økonomien skrumper, gør det offentlige forskningsbudget det også fra det ene år til det andet. Og det vil være overordentlig alvorligt.

Danmark skal leve af forskning

“Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen og igen skal diskutere forskningsprioriteringer. Her kan det ikke nytte noget, at vi bare giver forskningsmidlerne til de områder, som er hotte lige nu og her. Det er hele tiden vigtig at prioritere ressourcer til den brede grundlagsskabende vidensbase,” siger Ida Sofie Jensen, og fortsætter:

“I Lif mener vi helt grundlæggende, at forskning skal fremtidssikre Danmark. Det mente vi før COVID-19-krisen – og det mener vi i særdeleshed nu. Det er det, Danmark skal leve af. Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder. Derfor skal vi øge de offentlige- og private investeringer i forskning og innovation, så vi kan sikre vores vækst og velfærd på den anden side af COVID-19. Derfor bør en styrket forskningsindsats også være en del af genåbningen af Danmark,” siger koncernchefen.

Lif mener

Forskning fremtidssikrer Danmark

Læs mere