Videre til indhold

Faglig Frokost: Hvordan kan sundhedsvæsenet imødekomme ulighed i kræftbehandling?

Ulighed i sundhed kan betyde noget for den behandling, den enkelte patient får. Men hvilke faktorer spiller ind og hvordan kan sundhedsvæsenet imødekomme den ulighed? Nem adgang er et af svarene, lyder det fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, i dette afsnit af Faglig Frokost.

Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet et review, der er kortlægger de områder, der kan være barriere for et godt med møde med sundhedsvæsenet. Faktorer som hvornår og hvordan man søger behandling, eller om man er en aktiv eller passiv medspiller undervejs, har alle betydning for, hvilken behandling patienten bliver tilbudt.

“Er sundhedsvæsenet et sted, man kommer i for at blive behandlet eller er det ét man udfordrer og hvor man bliver en aktiv patient, som spiller med og viser, at man godt kan? Det, at man godt kan, har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt, fordi man viser, at man har nogle ressourcer at spiller ind med,” fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

“Det, som er udfordringer, er jo netop at se på, hvordan vi sikrer adgangen. Adgangen er utrolig vigtig. Adgangen til behandling. Adgangen kan også være lokalt – hvad kan gøre nemt at få af behandling?”

Faglig Frokost holder sommerferie og er stærkt tilbage den 15. august. Bliver du i mellemtiden sulten efter mere viden, så kan du se eller gense Jakob Kjellberg fortælle om dynamiske effekter på sundhedsområdet, Nabanita Datta Gupta om hvilke faktorer, der driver sundhedsudgifterne og Susanne Dalton fortælle om hvorfor der er social ulighed i kræft.