I Silicon Valley eksperimenteres der med at flytte medicinsk forskning ud på kommercielle rumstationer, selvkørende biler og intelligente humanoide robotter. Det kommer der mange millionvirksomheder ud af. Europas tilgang til innovation er langt mere forsigtig. Hvad betyder det for fremtiden?
Hvis Californien var et selvstændigt land, ville det være verdens fjerdestørste økonomi. Det er især tech-industrien og en helt anden tilgang til innovation, der driver væksten, forklarer Allan Skårup Kristensen, Science & Innovation Attaché ved det danske innovationscenter i Silicon Valley.
”Her forsøger man at løse verdens største problemer. Ikke bare forbedre det eksisterende lidt.”
I fem år har han boet i hjertet af verdens mest dynamiske innovationsøkosystem – og han er ikke i tvivl: ”Vi skal turde tænke større i Europa, hvis vi vil være med.”
Hvis Californien var et selvstændigt land, ville være verdens fjerdestørste økonomi.
Milliardidéer før forretningsmodeller
Silicon Valley kaldes ikke uden grund en unicorn factory. Området huser hovedkvartererne for techgiganter som Google, Apple og Meta, men også life science-miljøerne buldrer frem. Her investeres milliarder i idéer, længe før de bliver til forretninger. Innovationscentret, som Allan Skårup Kristensen er med til at lede, arbejder netop for at bygge bro mellem Danmark og de miljøer, der får nye virksomheder til at vokse.
”Jeg kan næsten ikke nå at opremse alle de virksomheder, der vælter ud herfra. Det handler ikke bare om at tænke kreativt eller disrupte – det handler om at bygge virksomheder. Faktisk hele økosystemer,” forklarer han.
Silicon Valley huser hundredvis af såkaldte unicorns – privatejede startups med en værdi på over 1 milliard dollars – og flere decacorns med en værdi på over 10 milliarder dollars end i resten af verden uden for USA tilsammen.
Innovation kræver forestillingsevne
Men hvad holder Europa tilbage? Ifølge Allan Skårup Kristensen handler det ikke kun om kapital. Det handler også om forestillingsevne og risikovillighed. Her ser han en tydelig kontrast mellem Europa og USA: ”USA investerer i at gøre ting mulige, før de er nødvendige, mens Europa ofte forsøger at følge med, selvom der ikke boede nogen. Man satsede på, at udviklingen nok skulle komme bagefter. Og det gjorde den,” siger Allan Skårup Kristensen og nævner rumfartsindustrien som nutidens eksempel.
”SpaceX og Elon Musk masseproducerer raketter og taler nu om at sende dem ud med 20 minutters mellemrum. Det vil åbne for helt nye muligheder, fx med chipproduktion, minedrift og medicinsk forskning i rummet,” fortæller han og nævner, at Colorado School of Mines allerede har startet en ny ingeniøruddannelse, hvor man bliver specialiseret i måneminedrift.
”Inden 2030 forventer Musk at have folk på Mars. Samtidig bliver der bygget massiv infrastruktur i rummet innovation, der allerede er sket,” forklarer han og peger på sundhedsdata som eksempel:
”Mange i Europa er frustrerede over, at vores it-systemer, fx sundhedsplatformen og anden kritisk infrastruktur, er i hænderne på amerikanske virksomheder. Men det er konsekvensen af, at vi for 20 år siden ikke byggede vores egne strukturer. Og mens vi nu forsøger at frigøre os fra dem, bygger amerikanerne allerede de næste, som vi igen risikerer at blive afhængige af.”
Vi skal ikke opgive vores værdier i Europa. Men vi skal gøre det lettere at tage chancer og skabe nyt. – Allan Skårup Kristensen, Science & Innovation Attaché ved Innovation Centre Denmark
Det vilde vesten
”Du kan sammenligne det med det vilde vesten. For 150 år siden begyndte man at bygge jernbaner hen over prærierne, selvom der ikke boede nogen. Man satsede på, at udviklingen nok skulle komme bagefter. Og det gjorde den,” siger Allan Skårup Kristensen og nævner rumfartsindustrien som nutidens eksempel.
”SpaceX og Elon Musk masseproducerer raketter og taler nu om at sende dem ud med 20 minutters mellemrum. Det vil åbne for helt nye muligheder, fx med chipproduktion, minedrift og medicinsk forskning i rummet,” fortæller han og nævner, at Colorado School of Mines allerede har startet en ny ingeniøruddannelse, hvor man bliver specialiseret i måneminedrift.
”Inden 2030 forventer Musk at have folk på Mars. Samtidig bliver der bygget massiv infrastruktur i rummet. – satellitter, kommunikation og laboratorier – i et tempo og omfang, som vi slet ikke forstår i Europa.”
Googles Moonshot Factory er et andet eksempel. ”Teams får penge til at arbejde på komplekse udfordringer som at opfinde selvkørende biler,” fortæller Allan Skårup Kristensen: ”Og vi bliver chokerede, når amerikanere så gør det. For nylig så jeg en debat i Deadline, hvor en ekspert sagde, at selvkørende biler aldrig bliver til noget. Det er absurd – jeg kan se dem køre uden for mit vindue.”
Behandling versus optimering
En anden kontrast mellem USA og EU er ifølge Allan Skårup Kristensen tilgangen til sundhed. Hvor Europa traditionelt fokuserer på at behandle sygdom – det såkaldt patogene paradigme – ser man i USA i stigende grad sundhed som noget, der skal optimeres og hackes.
”Det salutogene perspektiv handler ikke bare om at undgå sygdom, men om at forbedre kroppens funktioner. Og det skaber både efterspørgsel efter nye teknologier og investeringsvillighed,” siger han og uddyber: ”I USA er sektoren optaget af at udskyde det tidspunkt, hvor kroppens celler begynder at degenerere, og ideen om optimering vinder frem – både blandt forbrugere og investorer.”
Udviklingen bevæger sig fra forebyggelse gennem livsstilsændringer over i selvmonitorering via wearables og apps – og videre til egentlig optimerende medicin. ”Mange af de helt store teknologivirksomheder – Apple, Google, Microsoft – ser sundhedsoptimering som deres næste store vækstmarked,” fortæller Allan Skårup Kristensen.
”Vi skal i Europa ændre mindset og ikke kun spørge, hvordan vi behandler sygdomme, vi skal begynde at spørge, hvordan vi kan optimere livet.”
Europa skal finde sin egen vej
Allan Skårup Kristensen understreger, at EU ikke skal kopiere USA, men i stedet genopfinde vores egen evne til at drømme stort, handle hurtigt og skabe morgendagens løsninger.
”Det vigtige er at finde balancen: Vi skal ikke opgive vores værdier i Europa. Men vi skal gøre det lettere at tage chancer og skabe nyt. I dag er det for bøvlet og risikofyldt at starte noget op i Europa. Det er vi nødt til at ændre på,” siger han.
”Europa har dygtige forskere, stærke universiteter og en sund tradition for ansvarlighed. Men vi mangler noget af amerikanernes forestillingsevne og risikovillighed. Jeg ser det, når vi sender danske medicinstuderende til Stanford, de kommer hjem og siger: ’Her tænker man helt anderledes.’ Og det ændrer deres syn på, hvad der er muligt.”
