Videre til indhold

Samarbejde

Samarbejde mellem læger, sygeplejersker og lægemiddelvirksomheder er helt afgørende for, at der bliver udviklet ny og bedre behandling. Og forudsætningen for det vigtige samarbejde er tillid, klare rammer og transparens. Her på siden fortæller vi mere om, hvorfor de er vigtige, og hvordan de forgår.

Forskellige slags samarbejder

FORSKNING
Forskning og innovation på sundhedsområdet består af et økosystem af vidensdeling og samarbejde, der i forskellige former udgør hinandens forudsætninger. Uden samarbejde mellem de dygtigste læger og sygeplejersker og lægemiddelvirksomheder, vil der ikke kunne udvikles nye behandlinger. Det er da også hovedsagligt forskningsprojekter, som læger, sygeplejesker og lægemiddelvirksomheder samarbejder om (ca. 44 procent).
I forskningssamarbejder bliver viden fra det kliniske arbejde med patienter på hospitaler og klinikker kombineret med viden fra laboratorierne for at finde frem til hvordan en eksisterende behandling kan forbedres eller en helt ny behandling kan se dagens lys. Samtidig er afprøvning af potentielle lægemidler på patienter et helt grundlæggende krav for, at et lægemiddel kan blive godkendt til behandling.

Samarbejderne er regulereret af alt lige fra de brancheetiske kodeks, Fælleserklæring om kliniske lægemiddelforsøg mellem Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber og Lif , National Videnskabsetisk Komite, Lægemiddelloven, regler for Good Clinical Practice samt Loven om tilknytning.

RÅDGIVNING
Sundhedspersonalet og patienterne har en faglig viden, erfaring og indsigt, der er helt afgørende for, at lægemiddelvirksomheden lægger det rette fokus i deres forskning og videreudvikling. For at udvikle nye og bedre behandlinger og forbedre den eksisterende behandling er lægemiddelvirksomhederne afhængige af input fra læger og sygeplejersker, der arbejder med behandling af patienter og sygdommene hver dag.

Den faglige rådgivning udgør 15 procent af alle samarbejder mellem læger, sygeplejersker og lægemiddelindustri, og tager mange former. Det kan fx være i advisory boards, hvor en læge fx rådgiver om behov for og udformning af nye forskningsprojekter, problemstillinger de ser i klinikken, kommer med forslag til nye fokusområder eller hvordan eksisterende behandlinger kan forbedres.

EFTERNUDDANNELSE
Vidensdeling og erfaringsudveksling er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet hele tiden kan udvikle sig og blive bedre. Dette gælder også når det kommer til brug af lægemidler i behandlingen.

Der kommer hele tiden nye behandlinger til, eller vi finder ud af at anvende eksisterende behandlinger på nye, mere effektive og sikre måder. Rundt om i verden afholder de førende medicinsk faglige selskaber kongresser og store møder, hvor eksperter fra de enkelte specialer kan mødes, præsentere ny viden og udveksle erfaringer.

Samtidig besidder lægemiddelvirksomheder en unik viden om sygdomme og de lægemidler, som de har udviklet. Det er en viden, som det har stor betydning, for at sundhedspersonalet også kan være opdateret om, hvis man skal kunne sikre patienterne den bedst mulige behandling. Denne viden deles på kongresser eller via kurser og andre faglige møder, som virksomhederne afholder.

Hvorfor er det så vigtigt?

PATIENTEN
Danmark er blandt de lande i Europa, der – set i forhold til indbyggertal – tester flest nye lægemidler i kliniske forsøg. Det er ikke bare en nødvendighed for virksomhedernes udviklingsarbejde, men giver også patienterne hurtigere adgang til ny og bedre behandling og bidrager til at dygtiggøre personalet på hospitalerne, som derfor kan tilbyde en endnu bedre behandling og rådgivning til patienterne. Det gør sig også gældende for den viden om nye og eksisterende behandlinger som læger og sygeplejersker indhenter, når de deltager i efteruddannelsesarrangementer eller deltager i faglige kongresser.

LÆGE & SYGEPLEJERSKE
I Danmark er vi så heldige at have mange læger på internationalt fagligt topniveau, som bidrager til, at det danske sundhedsvæsen kan levere behandling af høj kvalitet. Den internationale, fagligt anerkendte position er oparbejdet igennem mange år, funderet i en stærk, dansk samarbejdstradition. Danske læger og sygeplejerskers mulighed for at deltage i faglig efteruddannelse på højt videnskabeligt niveau er en afgørende forudsætning for, at de kan vedligeholde og udbygge deres faglige kompetencer og viden og holde sig opdateret med udviklingen. 

På de faglige, internationale kongresser mødes de fremmeste internationale eksperter for at udveksle viden om de seneste opdagelser og gennembrud. Efteruddannelse sponsoreret eller afholdt af de forskningsbaserede lægemiddelvirksomheder udgør et centralt fundament for læger og sygeplejeskers adgang til viden om større sygdomsforståelse samt nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder på lægemiddelområdet. 

SUNDHEDSVÆSEN
Kliniske forsøg sikrer patienter adgang til ny, banebrydende behandling og bidrager til udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet. Virksomhedernes kliniske forsøg erstatter almindelig behandling og sparer dermed sundhedsvæsenet for udgifter til denne behandling. I gennemsnit forbedrer ét virksomhedsforsøg de offentlige budgetter med knap 1,2 mio. kr. I 2017 blev der ifølge Lægemiddelstyrelsen gennemført 324 forsøg. 

Lægemiddelvirksomhedernes sponsorering af efteruddannelse frigør midler på de enkelte hospitaler og klinikker, der kan anvendes på andre områder. En kortlægning foretaget sidste år viste, at lægemiddelvirksomheders sponsorater af efteruddannelse udgør omkring 80 mio. kr. årligt i Danmark.  Dertil kommer de udgifter lægemiddelvirksomheder afholder til de virksomhedsafholdte kurser, symposier, faglige møder mv. I 2017 var der 3028 af sådanne faglige efteruddannelsesarrangementer.

LÆGEMIDDELVIRKSOMHED
Virksomheden får indsigt og viden, der målretter udviklingen af nye og bedre lægemidler. Derudover er det et helt ufravigeligt krav, at alle potentielle lægemidler afprøves i kliniske forsøg, som er forsøg med enten raske personer eller patienter afhængig af, hvor i udviklingsprocessen lægemidlet er og hvilken type lægemiddel, der er tale om.

Disse forsøg udføres af læger og sygeplejersker og er et vigtigt samarbejde, der indhenter helt nødvendig viden, som både uddanner de involverede og udvikler behandlingen. I advisory boards og på kongresser får virksomhederne essentiel viden og forskningsmæssig dokumentation for, hvordan de kan forbedre deres lægemidler og fokusere deres forskning fremadrettet.  

Hvilke regler er der?

Ønsket om og behovet for tillid førte for flere år siden til, at Lifs medlemsvirksomheder tog aktivt medansvar for at pålægge sig selv omfattende brancheetisk regulering og kontrol.  

Alle former for samarbejder mellem lægemiddelvirksomheder og sundhedspersoner er derfor omfattet af høje standarder for faglighed, uafhængighed og åbenhed. Reguleringen af samarbejdet sker gennem en solid kombination af lovgivning, brancheetiske regler og samarbejdsaftaler.

Ønsket om klare rammer for og tillid til samarbejdet har ført til, at Lifs medlemmer er gået foran og igennem de seneste årtier år har taget initiativ til forskellige brancheetiske kodeks, der regulerer forskellige samarbejdstyper mellem virksomheder, læger og sygeplejersker. Senest er disse kodeks blevet suppleret af samarbejdsaftaler med Region Syddanmark og Region Hovedstaden – og flere aftaler forventes at være på vej. Aftalerne udmønter Danske Regioners principbeslutning om samarbejde om efteruddannelse og deltagelse i advisory boards.
Kodeks og aftaler bygger oven på lovgivningen og fastlægger ofte en strammere ramme for, hvordan samarbejderne skal foregå, end lovgivningen. Lifs medlemmer pålægger sig selv disse strammere rammer, fordi det ikke er i nogens interesse, at samarbejderne bliver mistænkeliggjort, ligesom der ikke må herske nogen form for tvivl om, at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket, og at der er fuld åbenhed.

Det er det uafhængige Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI), der sikrer systematisk kontrol og naturligvis sanktion, hvis reglerne bliver overtrådt. ENLI overvåger alle regler, og hvor der både er lovgivning og brancheetiske regler, er det altid den strengeste regel, der gælder.

Sideløbende med ENLI’s arbejde sikrer loven om åbenhed – også kaldet tilknytningsloven – yderligere transparens om samarbejderne ved at stille krav om, at læger anmelder eller skal have godkendt virksomhedssamarbejder hos Lægemiddelstyrelsen. Loven blev vedtaget i 2014 og står over for en evaluering i slutningen af september måned.

Loven påbyder, at alle samarbejder mellem lægemiddelvirksomheder offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Her skal også oplysninger om omfang, indhold og eventuel honorering fremgå.
ENLI

… er det Etiske Nævn for Lægemiddelindustrien. ENLI er etableret af lægemiddelindustrien i Danmark og har til formål at sikre, at samarbejdet foregår således, at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket, og at der er åbenhed om samarbejdet. På enli.dk kan du finde alle de regler og kodeks der passer på samarbejderne.

Værdien af klinisk forskning

En undersøgelse, Copenhagen Economics gennemførte for NEXT og Lif sidste år, viste, at læger og sygeplejersker, der har været med til at udføre kliniske forsøg, især mener, at de er blevet bedre til at rapportere og dokumentere arbejdsgange, og at de har opnået en øget forståelse for sygdomme.