Videre til indhold

Forebyggelse skal være målrettet og datadrevet

Alt for mange danskere bliver ramt af sygdom, der kunne have været forebygget, hvis vi havde sat målrettet ind inden, sygdommen opstår. Forebyggelsen skal målrettes dem, der er i en risikogruppe eller har særlige risikofaktorer. Samtidig er det helt afgørende, at målrettet forebyggelse ikke blot er én indsats, én aktør eller én sektor – det skal gå på tværs af sektorer, fagområder, organisationer og medicinske specialer.

Vi kan kun lykkes med den målrettede forebyggelse, hvis vi er sammen om løsningerne og sikrer samme systemiske og evidensbasererede tilgang, som vi anvender i behandlingsregi. Forebyggelse skal tages seriøst og prioriteres på linje med behandling, og vi skal blive bedre til at udnytte de muligheder, der ligger lige foran os. 

Digitalisering og bedre anvendelse af sundhedsdata er værktøjer, der kan være med til at sikre en målrettet forebyggelsesindsats for de mennesker, der har det største behov. Med bedre anvendelse af sundhedsdata har vi mulighed for at løse forebyggelige sygdomme hurtigere, målrettet og mere effektivt.  Eksemplerne er mange, og COVID-19 har vist, at når viljen er til stede, så findes løsningerne også derude. De danske sundhedsdata er unikke og rummer et kæmpe potentiale for en mere digital og målrettet forebyggelsesindsats.

Vi er nødt til at styrke fokus på forebyggelse og prioritere forebyggelse langt mere systematisk, end det er tilfældet i dag. Hverken menneskeligt eller økonomisk har vi råd til først at sætte ind, når sygdomme er opstået. Flere borgere skal forblive sunde og sygdomsfri i længere tid. 
I Lif ser vi særligt tre områder, hvor målrettet forebyggelse kan gøre en afgørende forskel. 

De første 100 dage

Ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten, og flere analyser viser, at social ulighed er markant for den tidlige sundhed og sygdom. Det slår igennem i antallet af for tidligt fødte, dødfødte, for små spædbørn, og hvorvidt fuldamning gennemføres. 

Jørgen Lauridsen, professor i Sundhedsøkonomi, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet, der har været med til at kommentere på Sundhedsstyrelsens rapport om ulighed i sundhed understreger, at det gælder om at sætte ind over for udsatte familier i barnets første leveår. Det er indsatsen i Roskilde Kommune et eksempel på. Her besøger særligt uddannede sundhedsplejersker familier med små børn for at screene for psykiske lidelser. Læs mere om Jørgen Lauridsens analyse og projektet i Roskilde i magasinet med. nr. 16

Også i tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet er der social ulighed. Vaccinationerne forebygger alvorlige sygdomme, som for eksempel mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste og også i relation til vaccination mod HPV, som blandt andet kan give livmoderhalskræft, er der ulighed. Derfor bør der sættes ind med målrettede indsatser, der sikrer, at så mange børn som muligt – og ikke mindst børn af socialt dårligt stillede forældre – følger børnevaccinationsprogrammet og også senere bliver vaccineret mod HPV for at forhindre forebyggelige sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser.

Børn og unge

Uligheden fortsætter for børn og unge af socialt dårligt stillede forældre. To områder, hvor det slår tydeligt igennem er børn og unge, der lider af henholdsvis svær overvægt og en række psykiske sygdomme. Gennemgående er det, at risikoen for at udvikle en lang række sygdomme senere i livet grundlægges i de tidligere ungdomsår.

Svær overvægt: Der er en høj grad af ulighed i den andel af børn, både hos piger og drenge, der er overvægtige. Fedme i barndommen og især som ung øger risikoen for overvægt også som voksen. 70 procent af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Svær overvægt er en alvorlig sygdom i sig selv, men også risikofaktor i forhold til en række sygdomme og tidlig død. Det gælder for eksempel risikoen for hjertekarsygdom, type 2diabetes og en lang række kræftsygdomme. Dertil kommer søvnapnø, muskelskeletsygdomme, reproduktionsproblemer samt psykosociale problemer og forringet livskvalitet. 

Psykiske lidelser og mental sundhed blandt børn: Der er et stadigt stigende antal af børn og unge med dårlig mental sundhed, og et stigende antal unge, der får en egentlig psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år. Vi ved, at det medfører øget risiko for psykisk sygdom senere i livet og en øget risiko for fysiske og sociale problemer. De fleste psykiske lidelser debuterer i ungdomsårene og udgør en meget stor sygdomsbyrde i denne periode af livet hos børn og unge. En tidlig indsats er afgørende for at forebygge en forværring og forhindre følgesygdomme. På trods af problemets omfang og en bred anerkendelse af, at der er behov for at gøre mere for at ændre udviklingen, så mangler vi fortsat at sætte systematisk ind for at forebygge psykisk sygdom og forværring af psykisk sygdom hos børn og unge.

Forebyggelse af kroniske sygdomme

Godt hver femte voksne dansker har mindst én af seks udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2 diabetes samt astma. Og antallet er stigende – fra 2009 til 2017 er antallet af borgere med mindst én kronisk sygdom steget med 31 procent. 

Vi kender risikofaktorerne, herunder både socioøkonomiske og livsstilsrelaterede faktorer som for eksempel rygning, alkoholindtag, fysisk aktivitet og kost, og vi kender konsekvenserne af disse risikofaktorer for at udvikle kroniske sygdomme og multisygdom. Vi skal have en systematisk og målrettet indsats for at opspore kroniske sygdomme hos personer i risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Vi skal derfor bygge oven på digitaliseringen af sundhedsvæsenet og få beskrevet, hvordan vi konkret vil anvende digitale værktøjer og sundhedsdata til målrettet og systematisk tidlig opsporing af kroniske sygdomme hos særlige risikogrupper.                                                                                                     
For flere af de kroniske sygdomme er der en social slagside, der viser, at risikoen for at få en kronisk sygdom falder i takt med, at uddannelseslængden stiger. Det gør sig særligt gældende for risikoen for at udvikle multisygdom. Personer med en kort uddannelse har betydeligt højere risiko for flere samtidige sygdomme end personer med lang uddannelse. Der ligger derfor en stor opgave i at forebygge kroniske sygdomme, og hos de patienter, der har en kronisk sygdom sikre, at de er velbehandlede og får relevant støtte til ikke at undgå yderligere sygdomme og dermed multisygdom.  

Det er afgørende, at vi tager udgangspunkt i det enkelte individ og målrettet forebyggelsen til den enkeltes behov. Kun herigennem kan vi forebygge, at sygdom opstår eller at sygdom forværres. 
Magasinet med.

Forebyggelse skal udjævne ulighed i sundhed

Læs magasinet med., der denne gang sætter fokus på udfordringer og løsninger i forhold til målrettet forebyggelse og ulighed i sundhed.

Magasinet med.
Lif mener

​Der er stor ulighed i sundhed. Det skal vi som samfund ikke acceptere, og vi skal tage flere redskaber i brug for at reducere uligheden. 

Vi skal allerede fra fosterstadiet fra den tidligste barndom sætte ind med målrettet og effektiv forebyggelse, og vi skal hele livet igennem sikre, at både psykiske og somatiske lidelser bliver opsporet og forebygget så tidligt som muligt.

Camilla Lund-CramerChefkonsulent – Sundhedspolitik+45 39 15 09 24clc@lif.dkCamilla Lund-Cramer on LinkedInCamilla Lund-Cramer on Twitter
Louise BroeChefkonsulent – Sygehusmedicin, Medicinrådet og sundhedspolitik+45 39 15 09 39lbr@lif.dkLouise Broe on LinkedInLouise Broe on Twitter