Åbent brev til Folketingets sundhedsordførere udfordrer lovforslag om pligtlagre og peger på andre konkrete løsninger på forsyningsproblemer på medicinområdet.
Efter fremsættelsen af lovforslag om pligtlagre af kritiske lægemidler (L 172) fortsætter debatten om, hvordan vi sikrer en stabil og forudsigelig forsyning af lægemidler. Senest har professor ved Syddansk Universitet Anton Pottegård meldt sig på banen og peget på, at lovforslaget måske nok kan reducere kortsigtede forsyningsproblemer, men at det kommer med risiko for både prisstigninger på medicin og for utilsigtet at forværre forsyningssituationen. Han anbefaler derfor, at man går forsigtigt frem og i stedet for et krav om otte ugers lager starter med to uger.
Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif, modtager Anton Pottegårds analyse med interesse.
”Forsyningen med medicin til apotekerne er et meget skrøbeligt og letpåvirkeligt system på grund af den jagt på lave priser, der er indbygget i det danske system. Der er behov for handling, men vi er meget enige i, at man bør gå forsigtigt til værks og starte med et krav om to ugers lager. Og det skal naturligvis gælde alle leverandører – og ikke som i regeringens udkast undtage hele gruppen af parallelimporterende virksomheder. Det er en forudsætning, at alle stilles lige eller som minimum kompenseres for deres merudgifter og tab forbundet med at opbygge og opretholde lagrene,” lyder det fra Henrik Vestergaard, som fortsætter:
”Øvelsen går ud på at finde det balancepunkt, hvor der sikres størst mulig forsyningssikkerhed, samtidig med at flest mulige leverandører har mulighed for at byde ind. Det kan blive for dyrt og for svært at være leverandør med nye arbitrære regler, også selvom man er producent, og så risikerer vi, at nogle trækker sig. Det vil ikke gavne forsyningssikkerheden. Et to ugers lagerkrav må være realistisk for de fleste seriøse leverandører.”
Anton Pottegård opstiller tre andre forslag, som samlet set vil kunne løse 64 procent af forsyningsproblemerne.
- Udvidede muligheder for at apoteker kan håndtere restordre-situationer. Fx ved andre pakningsstørrelser, andre styrker og andre lægemiddelformer i de tilfælde, hvor det ikke har nogen praktisk betydning (fx creme i stedet for salve).
- Etablering af et myndighedsforankret IT-system (som restordre.dk), der kan vejlede sundhedspersonale i tilfælde af restordresituationer.
- Automatisering af nationale udleveringstilladelser, så den enkelte læge ikke skal søge om tilladelse til at udskrive et lægemiddel uden ordinær dansk markedsføringstilladelse, der er identisk med det tilsvarende (manglende) lægemiddel, som lægen oprindeligt ønskede at udskrive.
”Det er fornuftige og velafbalancerede forslag, som forholdsvis nemt kan implementeres inden for rammerne af det nuværende system. Forsyningsproblemer kan et langt stykke ad vejen løses med sund fornuft og gode data. Det kan jo eksempelvis give rigtig god mening at udlevere en 30 stk. pakning, hvis pakningen med 20 stk. er i restordre. Meget kan løses med små justeringer og det er da tæt på skørt, hvis vi ikke tager de skridt, før vi begynder at bygge store, dyre lagre op,” siger Henrik Vestergaard, der dog har et enkelt forbehold:
”Det er helt afgørende, at det er hensynet til patienterne, der vejer tungest, når man regulerer dette område. At flytte velbehandlede patienter frem og tilbage mellem forskellige produkter er ikke hensigtsmæssigt, og forsyningsproblemer må ikke blive et skalkeskjul for kassetænkning i analog substitution, som udelukkende har til hensigt at skubbe patienter over på de præparater, der er billigst,” understreger han.
