Er kvinder underrepræsenteret i sundhedsvæsenet? Eller er de bare ikke prioriteret? Og hvad med mændene? Det er stadig dem, der lever kortest tid. Spørgsmålet er, om vi i vores sundhedsvæsen har tilstrækkelig viden til at kunne behandle de forskellige biologiske køn bedst muligt?
Artiklen er bragt i Magasinet med. – nr. 32 – Et kønt sundhedsvæsen
Vi mangler viden om kvinders sundhed. Det konstaterede Monika Rubin for nylig i sin åbningstale på en konference om kvindesundhed.
Udover at være sundhedsordfører og politisk ordfører for Moderaterne og læge er Monika Rubin en af stifterne bag en tværpolitisk alliance, der vil gøre op med, at kvinder føler sig oversete i sundhedsvæsenet.
“Men det er ikke en kamp mellem kønnene. Det er en fælles kamp for at forstå betydningen af køn og de bias, det kan skabe i mødet med sundhedsvæsenet. Der sker noget i mødet med sundhedsvæsenet, som er uhensigtsmæssigt for alle køn. Vi fortjener alle bedre,” konstaterede hun.
Og den pointe er Svend Aage Madsen enig i. Han er netop udkommet med sin nye bog ‘Argumenter for Mænd’. Han er formand for Forum for Mænds Sundhed, og så har han gennem en årrække været chefpsykolog og forskningsleder på Rigshospitalet.
Hans pointe er, at kønnene godt kan være ulige stillet samtidig. “Det er ikke noget nulsumspil det her. Det handler om, at der er forskellige uligheder, når vi kigger på køn. Kvinder har haft et fantastisk frigørelsesprojekt, som hedder uddannelse, og som har gjort dem uafhængige af at blive forsørget.
Når vi ser på mænd som køn, jamen, så ser vi en højere dødelighed end for kvinders vedkommende. Vi ser svækkede relationer, og vi ser en gruppe, der klarer sig dårligere, når de bliver ramt af sygdom,” siger han og tilføjer:
“Hvis du er singlemand, så lever du i gennemsnit syv år kortere end mænd, der har en partner. Hvis du er singlekvinde, så lever du i gennemsnit tre og et halvt år kortere. Så det, vi kalder de negative sociale dominanter for vores sundhed som samliv, indtægt og uddannelse, ser ud til at ramme mænd dobbelt så hårdt som kvinder.”
Mænd føler ikke
Svend Aage Madsen er et opslagsværk udi kønsstatistikker. Og han refererer til Island som det sted i verden, hvor levetiden er mest lige for mænd og kvinder. I danske forhold ser vi den største lighed i Brønderslev, hvor der kun er to år mellem den gennemsnitlige levetid for mænd og kvinder ifølge Danmarks Statistik, mens den på landsplan er fire år.
Den største forskel ser vi på Lolland. Og derfor er vi nødt til at fokusere på køn i vores behandlinger. “Der er ingen læger, der er uddannede i, at der kan være forskellige måder at møde kønnene på som patienter,” siger Svend Aage Madsen. Og det kan have stor betydning for behandlingen.
Han nævner diagnosticering af stress som eksempel på, hvordan mænd og kvinder har behov for forskellig tilgang. I det skema, der benyttes til diagnosticering, er syv ud af ti spørgsmål formuleret som: ‘Hvor ofte har du følt …?’
“Når man spørger på den måde, vil 40 procent flere kvinder end mænd have stress. Spørger man på nogle andre situationsbeskrivende måder, så får man altså nogle andre resultater. Så vi er nødt til at kigge på køn, hvis vi skal have alle med.”
