Videre til indhold

Emballage fylder på miljøregnskabet

Danske Regioner har taget initiativ til en række nye miljøkriterier, der skal sikre mere bæredygtig emballage til sundhedssektoren. ”Et vigtigt skridt, for med enkle indsatser kan vi gøre en stor forskel”, siger fagchef for kliniske forsøg og produktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen.

For at passe bedre på miljøet har regionerne netop iværksat en række nye miljøkrav til emballering, når de indkøber hospitalsudstyr på tværs af norden. Det handler blandet om at se på om emballagen overhovedet er nødvendig, om der kan være flere produkter i en pakke eller bruges mindre plastik. Og det giver rigtig god mening, for der er meget at hente ved at kigge kritisk på emballering – også når det gælder medicin, siger Jakob Bjerg Larsen, der er fagchef for produktion og kliniske forsøg i Lif.

”Lægemiddelindustrien arbejder kontinuerligt på at optimere og reducere emballagen på lægemidler. Der er naturligvis forskel på emballeringen af handsker, bandager og krykker og så medicin, hvor der er strikse regulatoriske krav til indpakningen, der har til formål at beskytte indholdet, men der findes alligevel flere optimeringsmuligheder, der kan gøre en stor forskel. Bare det, at man optimerer pladsen i en papkasse (den tertiære emballage), så den er fyldt helt op eller pakker en palle korrekt, når lægemidlerne skal transporteres, kan bidrage til at reducere forbruget af pap, plastik og også brændstof markant,” lyder det fra Jakob Bjerg Larsen, der fortæller at man i life science industrien selvfølgelig også i samarbejde med underleverandører undersøger bæredygtige alternativer til de konventionelle indpakninger.

Og der er nok at tage fat i – alene fra Region Hovedstadens Sygehusapotek sendes der hvert år 35 tons pap til genbrug.

”Hvis man skal finde de mest klimavenlige løsninger i forhold til emballage og transport, er der dog behov for en tæt dialog mellem alle parter i logistikkæden, da suboptimeringer i ét led ikke altid giver det bedste samlede resultat,” uddyber Jakob Bjerg Larsen.

Der er også allerede gang i flere pilotprojekter med genanvendelse for øje og konkret forslag til yderligere reducering af emballage er på tegnebrættet.

”Der er både pilotprojekter med indsamling af tomme insulin- og hormonpenne, hvor plastikken bliver genanvendt til fx møbler og nips, ligesom glasset fra hætteglas også er blevet genbrugt til blandt andet julepynt. Desuden er der et stort klimapotentiale i at gøre indlægssedlerne til lægemidler elektroniske, som blev foreslået i klimapartnerskabet for life science’ anbefalinger i 2020. Derved vil man både kunne spare papiret og gøre pakningerne mindre, men det kræver politisk opbakning, hvis vi skal søsætte det som et pilotprojekt,” siger det fra Jakob Bjerg Larsen.