Hvordan kan vi blive bedre til at skabe en inkluderende arbejdskultur, der giver værdi for både virksomheder og medarbejdere – og skabe plads til medarbejdere med psykiske udfordringer? Og hvordan kan vi sørge for at gribe børn og unge så tidligt, at deres psykiske udfordringer ikke skal spænde ben for dem mere end højst nødvendigt i deres uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet. Det var nogle af de emner, der blev taget hul på mandag i Life Science Huset.
Flere danskere må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom. Andre får aldrig fodfæste. Kun 24 procent af mennesker med psykisk sygdom er i arbejde. Men sådan behøver det ikke at være, blev det mandag understreget på konferencen Husk psykiatrien – potentialet er stort.
”Hvis vi formår at gribe mennesker med psykiske lidelser tidligt, vil vi kunne hjælpe langt bedre,” sagde Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, og satte dermed rammen for dagen, hvor psykiatri var i fokus.
Et dansk registerstudie fra 2020 viste, at 15 procent af alle danske børn har fået mindst en psykisk diagnose, inden de bliver 18 år. Og på et årti er der sket en stigning på 30 procent i antallet af patienter med psykiske lidelser, der behandles på sygehus. Til sammenligning er stigningen kun 13 procent inden for somatiske sygdomme i samme periode.
“Så der er i den grad brug for fortsat politisk fokus og prioritering af psykiatrien. For vi ved, at når børn og unge ikke får hjælp i tide, så er risikoen, at de ikke færdiggør skolen, færre får en ungdomsuddannelse og flere får svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Men vi ved også, at når man får den rette behandling og indsats, så kan de samme mennesker være en stor ressource. Det er ikke bare noget nogen siger, men ting der kan måles og regnes på.”
Spørger man patienterne, hvad der er behov for, er svaret enkelt: Stop kassetænkning.
”Vi skal stoppe med at tænke i kasser og sætte mennesker i kasser. Mennesker passer i kasser, når de er døde,” sagde Mads Trier-Blom, fungerende formand for Depressionsforeningen, og selv ramt af bipolar affektiv lidelse.
Mads Trier-Blom havde under sit oplæg flere hatte og kasketter sat oven på hinanden. Helt fysisk tog han en hat af og lagde dem på bordet.
Dermed demonstrerede han, at han trods diagnoser kan bære flere kasketter på samme tid, og at han både har en stor faglig og personlig ballast til at kunne udtale sig.
”Man bør fokusere på det enkelte menneske frem for hvilke kasser, de passer i.”
Samfundseffekten
Når diagnosticerede ikke hjælpes korrekt, er det dyrt for samfundet. Ikke kun nu her, men også på lang sigt, viser en ny analyse.
”Der er en meget stor ekstraudgift på psykiatriske patienter, hvis de ikke hjælpes,” sagde Rasmus Højbjerg Jacobsen, projektchef, VIVE, da han fremhævede den økonomiske betydning for samfundet med henvisning til den nyeste BIS-model, der kan beregne betydningen af behandling af psykiske patienter.
”Der er meget at hente, hvis man kan realisere noget af det potentiale, der ligger i at behandle psykiatriske patienter tidligt i forløbet,” sagde han og tilføjede:
”På lang sigt kan vi se, at depression er dyrt for samfundet. For når en person har haft depression i deres unge år, så har de dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet senere hen i livet, også selvom de er velbehandlede, og også selvom de ikke har haft en diagnose i mange år.”
Udmøntning af seneste psykiatriplan
Flere elementer fra 10-årsplanen for psykiatrien fra september 2022, der blev indgået af et stort set enigt Folketing er allerede på vej til at blive udmøntet, fortalte Carlo V. Andersen, kontorchef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
”En af de først prioriterede indsatser i psykiatriplanen er at etablere let tilgængelige tilbud i kommunerne til at gribe de børn, som har brug for hjælp, helst inden de ender i psykiatrien, men der skal også flere penge til psykiatrien, så de børn, der har brug for hjælpen her, kan få hjælp,” lyder en af de allerede udmøntede områder, som han fremhævede.
”For mange mennesker med psykiske diagnoser er det et stort aktiv både for dem selv og for samfundet at kunne bidrage, derfor er tilknytningen til arbejdsmarkedet af stor betydning,” sagde han.
Regionerne er enige i, at fokus i første omgang er rettet mod børn og unge og dem med de sværeste psykiske sygdomme. Inden for børne- og ungeområdet handler det både om opsporing og tidlig hjælp, men det handler også om, at vi i langt højere grad kan hjælpe de børn og unge, der har brug for psykiatrisk behandling.
”Styrelserne skal have stor ros for en meget klar beskrivelse af det lettilgængelige tilbud. Der er nu behov for, at der sker en målrettet implementering og det sker i partnerskab mellem kommuner og regioner. Lige nu ser vi dog, at den regionale børne og ungdomspsykiatri er under meget stort pres, hvilket vi er nødt til at få håndteret,” sagde Helene Probst, lægefaglig direktør, Danske Regioner.
Kræver gode arbejdsbetingelser
Men for at gøre systemet bedre, ønsker hun, at man kigger indad også. Over halvdelen af dem, som arbejder i psykiatrien i det offentlige, overvejer at skifte til det private område, og det skal der gøres noget ved, hvis man skal kunne tage hånd om problemerne, lød opfordringen. Derfor understregede Helene Probst, at det er helt afgørende, at man husker, at en af forudsætningerne for at løfte indsatsen i psykiatrien er et gradvist kapacitetsløft.
Man er derfor nødt til at spørge sig selv, om det, der er sat i gang for børn og unge, er tilstrækkeligt, understregede hun.
”Lige nu er vi desværre kommet ind i en ond cirkel i børne- og ungdomspsykiatrien. Der er et stadigt stigende antal børn og unge, der har brug for hjælp, men den regionale børne- og ungdomspsykiatri har meget svært ved at følge med. Det er meget svært for både børn, forældre og personalet. Det skal vi løse. Vi bliver nødt til at lade være med at ville rykke videre til de næste anbefalinger i 10 års-planen, før vi har løst det aftalte,” siger hun.
Samtidig fremhævede hun behovet for at holde fokus på dem med de sværeste psykiske sygdomme. Der er igangsat beskrivelsen af et forløbsprogram for børn, unge og voksne med psykose, og der er nu brug for fokus på at de bliver implementeret, lød opfordringen.
”Det er afgørende, at der er fokus på implementering og at regionerne og kommunerne har de nødvendige forudsætninger for at kunne implementere forløbsprogrammerne, så de giver en reel effekt. Vi har masser af rapporter om psykiatrien på hylderne, denne gang skal vi følge det helt til dørs.”
