Det går godt for dansk life science, og hvis væksten fortsætter på det samme høje niveau i fremtiden, vil der være brug for op mod 30.000 nye medarbejdere i 2030. Onsdag mødtes en række virksomheder og offentlige uddannelsesaktører for at sætte fokus på de kompetencer og uddannelsesbehov, som er nødvendige for at udfylde de mange nye stillinger.
Dygtige og veluddannede medarbejdere er en forudsætning for videre vækst i life science branchen.
Men det kræver forbedrede rammevilkår for de rigtige uddannelser, politisk fokus på at forbedre dem mest muligt og gode muligheder for international rekruttering, hvis det skal kunne lade sig gøre at tiltrække de nødvendige medarbejdere i fremtiden.
Det var de op mod 100 fremmødte deltagere enige om, da der onsdag blev afholdt dialogmøde om kompetencebehov i Life Science Huset.
Lif, ATV, Medicoindustrien og Danish Life Science Cluster havde inviteret til dialogmøde om, hvordan man i fællesskab imødekommer behovet for nye medarbejdere, og deltagerne var relevante uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for biotek, medico og lægemidler.
Platformen er brændende for life science, understreger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif:
”Der mangler medarbejdere i alle led af værdikæden i lægemiddelindustrien, og uden dygtige medarbejdere får vi ikke succes. Uddannelse er et afgørende rammevilkår for life science-branchen, så vi skal fokusere benhårdt på fremtidens behov: Hvilke uddannelser bliver der særligt brug for, og hvordan kan uddannelsesinstitutionerne og branchen samarbejde om at løse uddannelsesbehovet, så de unge i endnu højere grad vælger life science-industrien til,” siger Ida Sofie Jensen.
Ud over oplæg fra koncernchefen fik deltagerne også input fra både Medicoindustriens direktør Peter Huntley og Øresundsinstituttet om behovet for nye medarbejdere, især inden for produktion.
I life science-branchen er beskæftigelsen vokset med 23 % fra lidt over 40.000 i 2008 til ca. 49.500 i 2018. Behovet for medarbejdere ser kun ud til at vokse, og i et højvækstscenarie kan der blive skabt op mod 30.000 nye arbejdspladser frem imod 2030.
Dialogmødets debat viste, at der i fremtiden vil være ekstra fokus på nye kompetencer inden for blandt andet bæredygtighed, digitalisering og sundhedsøkonomi i life science, og det skal uddannelsesinstitutionerne imødekomme.
Flere deltagere ønskede større politisk fokus på at forbedre især STEM-uddannelserne, mod til at prioritere i uddannelser, fastholde gode muligheder for at rekruttere nye medarbejdere fra udlandet og holde fast i, at længden på de uddannelser, som skal bruges i life science, ikke må reduceres fra fem til fire år.
”Jeg er meget skeptisk over for at skære i længden af uddannelserne. Det løfter ikke kvalitetsniveauet. Ofte har vi faktisk brug for, at de har en ph.d.,” sagde Vice President Thorsten Thormann fra LEO Pharma.
Også ideer om, hvordan virksomhederne kan spille en større rolle i undervisningen på universiteterne, skabe bedre muligheder for praktik på flere uddannelser og deltage i partnerskaber på tværs af industrien og universiteterne, blev fremhævet, efter at deltagerne havde været i arbejdsgrupper for at diskutere konstruktive løsninger.
Og så var deltagerne i dialogmødet enige om, at karrieremulighederne i life science generelt skal tales op, så de unge i endnu højere grad vælger industrien til.
”Det er helt tydeligt, at viljen til samarbejde er til stede. Det er jeg rigtig glad for,” siger politisk chef for forskning og innovation i Lif, Anders Hoff, og fortsætter:
”For samarbejdet er en forudsætning for, at vi får skabt de uddannelser, der er brug for. I dag var kun begyndelsen, for nu skal vi se på, hvordan vi sammen kan bygge videre på alt det gode input og få skabt en god ramme for den videre drøftelse om kompetencer til fremtidens life science.”
De mange input fra deltagerne bliver nu samlet sammen af arrangørerne, som vil se på, hvilke konkrete anbefalinger til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det politiske system dagen giver anledning til.
