Videre til indhold

Bedre sundhed øger arbejdsudbuddet

Alt taler for, at bedre sundhed også har afledte økonomiske effekter i kraft af større arbejdsudbud mv.

I samarbejde med en række organisationer (Lægeforeningen, 3F, FOA, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEVEA, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd, Københavns Universitet, Novo Nordisk Fonden og Pension Danmark) har Lif bedt Vive om at udvikle en sundhedsøkonomisk investeringsmodel med inspiration fra SØM (Den socialøkonomiske investeringsmodel)

Målet er, at man med modellen på udvalgte områder som kronikerbehandling og psykiatri kan synliggøre de afledte økonomiske konsekvenser over tid.

De aktuelle forhandlinger om ”Danmark kan mere, del II” har stort fokus på arbejdsudbuddet, hvordan det kan fremmes, hvad det koster og hvordan man skal prioritere.

Den sundhedsøkonomiske investeringsmodel vil kunne kvalificere politiske beslutninger som fx de igangværende forhandlinger om ”Danmark kan mere II”.

”Modellen vil kunne synliggøre afledte arbejdsmarkedskonsekvenser for udvalgte målgrupper og sygdomsområder. Dermed bidrager modellen til et mere balanceret politisk beslutningsgrundlag og et skarpere helhedsbilledeog viser, at der er positive afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i sundhed og at sundhedsindsatser kan være en af vejene til at sikre et større arbejdsudbud,” siger Louise Broe, der i Lif er ansvarlig for projektet.

”Når man fra politisk hold skal beslutte, prioritere og finansiere sundhedsindsatser, fravælges i dag de mulige arbejdsmarkedskonsekvenser fra beslutningsgrundlaget. Det er et misforstået hensyn. Disse afledte økonomiske effekter bør synliggøres i det politiske beslutningsgrundlag, så man sikrer tilstrækkelige midler til behandling og forebyggelse, hvor effekten særlig er knyttet til gruppen af erhvervsaktive,” lyder det fra Louise Broe.

Om modellen

Den grundlæggende metode i den sundhedsøkonomiske investeringsmodel er baseret på følgende tretrinsstruktur:

  1. Afgrænsning af relevant målgruppe
  2. Opdeling af målgruppe i succes- og ikke-succesgruppe
  3. Følge de to grupper over tid og anvende forskellen mellem de to grupper som et mål for den potentielle økonomiske effekt af et succesfuld forløb.

Resultatet vil være en økonomisk model med en brugerflade, der gør det muligt at foretage egne beregninger på de relevante målgrupper. De økonomiske konsekvenser fordeles på kommune, regioner og stat over en årrække og fordeles samtidig på:

  • Sundhedsydelser, herunder i den sekundære sektor, indlæggelser, ambulant besøg, og i den primære sektor samt medicinudgifter til tilskudsberettigede lægemidler. Der findes desværre ikke på nuværende tidspunkt registre for kommunale sundhedsydelser, hvilket betyder, at de ikke kan inddrages.
  • Arbejdsmarkedet, herunder skatteindbetaleringer og overførselsindkomster, sygedagpenge og dagpenge

Modellen er planlagt færdig i juni 2022.