Uforudsete medicinudgifter i 2023 er et markant bagtæppe for den aktuelle forhandlinger om regionernes økonomi i 2025. Tre ting kan bidrage til at løse udfordringerne.
Forhandlingerne om regionernes økonomi 2025 er netop skudt i gang. Igen i år er medicinudgifter et tema.
”Det er svært at forudsige medicinudgifter halvandet år frem i tiden, og der kan være store udsving i enkelte år,” forklarer Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen og fortsætter:
”Medicin – og især ny innovativ medicin – er en forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen, og adgangen til den effektive behandling er en forudsætning for danskernes tillid til det offentlige sundhedsvæsens kvalitet. Derfor peger vi i Lif på tre veje, der kan bidrage til at skabe større ro om sundhedsvæsenets medicinudgifter nationalt, regionalt og lokalt – lige til at implementere i en økonomiaftale for 2025.
1. Sæt en realistisk økonomisk ramme for sundhedsvæsenet
Hvis man som udgangspunkt kun sætter penge af på et niveau, der alene afspejler demografi, men ikke til hverken velstandsudvikling eller teknologiske fremskridt, kan man ikke forvente ro på sundhedsudgifterne. Vi bliver uomtvisteligt flere ældre og får flere sygdomme – ikke mindst flere sygdomme, der kan behandles bedre. Derfor bør den økonomiske ramme selvfølgelig korrigeres for befolkningsudviklingen og som minimum udgøre to procent om året med baggrund i flere og nye innovative behandlingsmuligheder.
2. Genindfør medicingarantien
Vi har de seneste år erfaret meget konkret, at de økonomiske forudsætninger for hverdagen kan ændres endog meget hurtigt. På medicinområdet skaber behandlingsgennembrud udsving i udgifterne til medicintilskud i enkelte år. Udsving, der kan være svære for regionerne at tage højde for i de årlige økonomiaftaler, og som derfor ikke matcher de faktuelle udgifter ved årets slutning. Det er samtidig udsving, som udfordrer den regionale styring af økonomien og kan føre til uhensigtsmæssige besparelser på kort sigt.
Efter mange år med faldende udgifter til apoteksmedicin er udviklingen nu vendt. Ny innovativ medicin skaber bedre patientbehandling og har derfor sendt efterspørgslen i vejret på en måde, som man ikke kunne have forudsat, da man forhandlede rammerne om den regionale økonomi tilbage i maj 2022.
Det kan man imødegå med en medicingaranti for tilskudsmedicin som den, man havde indtil 2011. Dengang blev regionerne kompenseret med 75 procent af udgifterne, hvis medicintilskuddet var større end forudset, mens de skulle tilbagebetale 75 procent af for meget modtaget medicintilskud, hvis udgifterne blev lavere end forudset. En medicingaranti vil give større stabilitet i den regionale styring og vi vil undgå stop-and-go-økonomi.
3. Lav en pulje til individuel behandling
Patienter, der er afhængige af sygehusbehandling, mangler i dag et sikkerhedsnet, hvis deres læge vurderer, at netop de potentielt vil have gavn af behandling med et lægemiddel, der ikke er anbefalet af Medicinrådet som standardbehandling. De syv principper for prioritering af sygehusmedicin slår fast, at der skal være adgang til individuel behandling baseret på en klinisk vurdering. Det er dog op til den enkelte region selv at skrue adgangen til individuel behandling sammen. Det betyder, at regionerne har forskellige finansieringsmodeller og processer, hvilket kan give ulige adgang til individuel behandling på tværs af regionerne. Derfor bør der tænkes i en national model og en pulje, der kan aflaste de enkelte sygehusafdelingers budget. Det vil kunne skabe rum for den individuelle vurdering og behandling, som patienterne har ret til, uden at det vil indebære en skævvridning mellem de enkelte hospitalsafdelingers økonomi. Ofte er det nemlig sådan, at det er den enkelte hospitalsafdeling, der skal afholde udgifterne til den individuelle behandling. Dette stiller hverken afdelinger eller patienter lige.
