Har du en T-profil i dit team, og er T-profiler fremtidens ledere? Det giver Martin Vesterby fra Health Tech Hub Copenhagen svaret på i sæsonens sidste afsnit af Faglig Frokost.
Bæredygtighed er på toppen af agendaen – også hos de danske virksomheder og det er samtidigt blevet et vigtigt konkurrenceparameter. Derfor skal virksomheder kommunikere om deres grønne tiltag, for det forventer omverdenen ganske enkelt af dem.
Men hvordan gør man det troværdigt og balancerer den bæredygtige kommunikation, så det hverken bliver for meget eller for lidt. Det fortæller strategisk kommunikationsrådgiver Troels Johannesen om i dette afsnit af Faglig Frokost.
I Korsør blev en række borgere forgiftet med det miljøfremmede stof PFOS. Derfor blev social- og arbejdsmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus bedt om at kigge nærmere på problemet og undersøge, om der fandtes metoder eller behandlinger, der kunne eliminere stoffet fra kroppen.
En læge på afdelingen fandt frem til et lægemiddel, der måske kunne hjælpe – men det var bare ikke blevet testet på mennesker før.
Mia Blaabjerg, projektsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, forsker i at inddrage de pårørende i akut kritiske patientforløb. Hendes forskning tager udgangspunkt i de pårørendes oplevelser og behov, således at traumesygeplejerskerne kan blive endnu dygtigere til også at tage hånd om dem.
”Vi forsker i at blive dygtigere til og mere skarpe på at møde de pårørende behov og egentlig gøre akutsygeplejen bredere ved ikke kun at rumme, hvad vi gør med vores hænder og hvad vi koncentrerer os om med vores hjerner, men også at rumme sygeplejen med hjertet,” fortæller Mia Blaabjerg i denne Faglig Frokost.
Horizon studiet er et internationalt studie, der forsker i ny medicin til en nyerkendt – og arvelig – kolesterolpartikel, som ca. 20 procent af alle mennesker i verden har et forhøjet niveau af – og som giver en forhøjet risiko for blodpropper i hjerte og hjerne.
Klinisk professor Børge Nordestgaard fortæller i dette afsnit af Faglig Frokost om studiet, som forsker i at udvikle et helt nyt lægemiddel, der på DNA-niveau, skal forhindre, at mennesker udvikler det protein, der kan give blodpropper i hjertet og hjernen. Studiet vandt i kategorien “Årets virksomhedsinitierede forsøg” ved prisuddelingen “Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2022”.
Da COVID-19-pandemien ramte Danmark, skiftede forskningsenheden IMPACT på Rigshospitalet fokus fra hjerte- og lungesygdomme til patienters oplevelse af corona og senfølgerne af den, på det tidspunkt, ukendte sygdom.
Forskningsenheden har udgivet i alt ni publikationer om pandemien med perspektiver fra og om patienter, pårørende, frontlinjepersonale, ledelse og uddannelse af personale.
På Sygehus Lillebælt øver personalet sig på, at møde patienten, der hvor hun eller han er, og på den måde danne sig et indtryk af det hele menneske, inden behandlingen begynder.
Overlæge Lars Henrik Jensen fortæller, hvilken betydning Sygehus Lillebælts inddragende tilgangen til behandlingen har for både patienter og personale.
Ulighed i sundhed kan betyde noget for den behandling, den enkelte patient får. Men hvilke faktorer spiller ind og hvordan kan sundhedsvæsenet imødekomme den ulighed og gøre tilbuddene lettere at navigere i?
Nem adgang er et af svarene, lyder det fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, i dette afsnit af Faglig Frokost.
Man ser, at mennesker med en kort uddannelse eller en lav indkomst har ofte en højere forekomst af nogle kræftformer. Det er fx lungekræft, skjoldbruskkirtelkræft og kræft i hoved-halsområdet – altså kræftformer, der typisk er rygerelaterede.
Det fortæller Susanne Oksbjerg Dalton, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og professor på Københavns Universitet, om i dette afsnit af Faglig Frokost.
Samtidig peger hun på, at der er en omvendt social slagside i kræftformer i de tre store kræftsygdomme, brystkræft, prostatakræft og modermærkekræft, som mennesker med en høj indkomst og længerevarende uddannelser har en større risiko for at få.
Sundhedsudgifterne udgør en stor del af de offentlige udgifter – man bruger 180 milliader kroner om året på sundhedsområdet. Og ser vi på den historiske vækst, vil udgifterne til sundhed med al sandsynlighed vokse.
Men hvad driver sundhedsudgifterne, hvilken betydning har demografi, velstand og sund aldring for sundhedsudgifterne og hvordan kan vi forvente, at sundhedsudgifterne kommer til at se ud i fremtiden? Professor på Aarhus Universitet og økonomisk vismand, Nabanita Datta Gupta har svarene.
Dynamiske effekter har ikke en eksakt økonomisk definition, men er et finanspolitiske begreb man bruger om afkastet af offentlige investeringer i fx skattelettelser, børnehaver eller sundhed.
Professor Jakob Kjellberg fra VIVE fortæller i denne Faglig Frokost-video om hvorfor velbehandlede patienter er et plus for samfundet, hvorfor det især giver mening at medregne de dynamiske effekter på sundhedsområdet, hvordan man beregner dem og hvor de største dynamiske effekter ses.