Videre til indhold

Hvordan imødekommer sundhedsvæsnet ulighed i kræftbehandling?

Ulighed i sundhed kan betyde noget for den behandling, den enkelte patient får. Men hvilke faktorer spiller ind og hvordan kan sundhedsvæsenet imødekomme den ulighed og gøre tilbuddene lettere at navigere i?

Nem adgang er et af svarene, lyder det fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, i dette afsnit af Faglig Frokost.

Hvorfor er der social ulighed i behandlingen af kræft?

Man ser, at mennesker med en kort uddannelse eller en lav indkomst har ofte en højere forekomst af nogle kræftformer. Det er fx lungekræft, skjoldbruskkirtelkræft og kræft i hoved-halsområdet – altså kræftformer, der typisk er rygerelaterede.

Det fortæller Susanne Oksbjerg Dalton, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og professor på Københavns Universitet, om i dette afsnit af Faglig Frokost.

Samtidig peger hun på, at der er en omvendt social slagside i kræftformer i de tre store kræftsygdomme, brystkræft, prostatakræft og modermærkekræft, som mennesker med en høj indkomst og længerevarende uddannelser har en større risiko for at få.

Hvad driver sundhedsudgifterne?

Sundhedsudgifterne udgør en stor del af de offentlige udgifter – man bruger 180 milliader kroner om året på sundhedsområdet. Og ser vi på den historiske vækst, vil udgifterne til sundhed med al sandsynlighed vokse.

Men hvad driver sundhedsudgifterne, hvilken betydning har demografi, velstand og sund aldring for sundhedsudgifterne og hvordan kan vi forvente, at sundhedsudgifterne kommer til at se ud i fremtiden? Professor på Aarhus Universitet og økonomisk vismand, Nabanita Datta Gupta har svarene.

Dynamiske effekter på sundhedsområdet

Dynamiske effekter har ikke en eksakt økonomisk definition, men er et finanspolitiske begreb man bruger om afkastet af offentlige investeringer i fx skattelettelser, børnehaver eller sundhed.

Professor Jakob Kjellberg fra VIVE fortæller i denne Faglig Frokost-video om hvorfor velbehandlede patienter er et plus for samfundet, hvorfor det især giver mening at medregne de dynamiske effekter på sundhedsområdet, hvordan man beregner dem og hvor de største dynamiske effekter ses.