Videre til indhold

Årsberetning 2021: Modsætningernes år

“Når vi ser tilbage på 2021, har det været modsætningernes år”, skriver koncernchef i Lif Ida Sofie Jensen og formand Peter Drøidal i forordet til Lifs årsberetning for 2021.

Og bladrer man gennem årsberetningen bekræftes man i, at selvom COVID-19 endnu engang satte sit præg på året med forløsning og udfordring, så skete der også en hel masse andet.

Ikke mindst var det et år, hvor vi i Lif indgik i mange nye partnerskaber og samarbejder, som rykkede positivt ved milepæle og igangsatte nye vigtige initiativer. Fællesnævnerne var life science og sundhed, og emnerne strakte sig fra psykiatri og kronikerdagsordenen til life science-strategi og Life Science Råd, klinisk forskning og bæredygtig medicin.

Så var det også året, hvor vi slog dørene op og inviterede inden for i vores nye Life Science Hus.