Log på

Q&A om coronavirus


Hvad er en coronavirus?
Coronavira er en stor familie af vira, der kan forårsage sygdom hos dyr eller mennesker. Hos mennesker er det kendt, at flere coronavira forårsager luftvejsinfektioner, der spænder fra forkølelse til mere alvorlige sygdomme, såsom MERS og SARS. Den senest opdagede coronavirus forårsager COVID-19. Denne nye virus og sygdom var ukendt, før udbruddet begyndte i Wuhan, Kina, i december 2019.

Hvor finder jeg nøjagtige oplysninger om coronavirus-udbruddet?
I Danmark samles al myndighedsinformation på websitet coronasmitte.dk. På europæisk niveau er Verdenssundhedsorganisationen WHO og Det Europæiske Center for Forebyggelse og kontrol af sygdomme kilde til nøjagtige og ajourførte oplysninger om coronavirusudbruddet. 

Husk altid at tjekke kilden/kilderne til den COVID-19-information du finder på sociale medier.

Er der vacciner til borgere eller behandlingsmuligheder for patienter med COVID-19?
Der er i øjeblikket ingen godkendte vacciner eller lægemidler til at forhindre overførsel af eller behandling af corona-virus. Godkendte lægemidler er imidlertid blevet brugt til at lindre symptomer og behandle komplikationer hos patienter. 

Der er flere igangværende kliniske forsøg med fokus på test af vacciner samt test af nye lægemiddelstoffer og eksisterende lægemidler til behandling af COVID-19. Den kliniske forskningsindsats stiger hele tiden – også i Danmark. 

Hvad er en vaccine? Og hvordan fungerer de?
En vaccine er et biologisk præparat, der bruges til at fremkalde eller styrke immunitet mod en bestemt sygdom som COVID-19.

Ved at indgive dræbte eller svækkede sygdomsfremkaldende mikroorganismer (samt fragmenter eller produkter heraf) stimuleres produktionen af antistoffer. Hvis og når immunsystemet støder på den sygdomsfremkaldende mikroorganisme, forhindrer det af sig selv sygdommen ved at reagere hurtigt og effektivt.

Det menneskelige immunsystem er et system af biologiske strukturer og processer, der beskytter os mod sygdomme ved at genkende og eliminere sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kaldet patogener), der kommer ind i kroppen. Disse benævnes også antigener, et forkortet udtryk for "antistofgenerator". Når antigener invaderer den menneskelige krop, reagerer immunsystemet ved at producere proteinstoffer kaldet antistoffer og andre meget specifikke celler, der kan bekæmpe de invaderende mikroorganismer.

Immunitet er kroppens succesrige forsvar mod en patogen. Når kroppen har produceret et tilstrækkeligt antal antistoffer til at bekæmpe sygdommen, resulterer det i immunitet og giver beskyttelse mod sygdommen i mange måneder, i årevis eller endda i en levetid. Hvis en person senere kommer i kontakt med samme patogen igen, vil immunsystemet hurtigt kunne fremstille den samme type antistoffer - der forhindrer sygdommen i at udvikle sig eller mindske dens sværhedsgrad - og eliminere patogenet fra kroppen. Gennem "immunologisk hukommelse" kan immunsystemet genkende og effektivt bekæmpe hundreder af tusinder, muligvis millioner af forskellige fremmede organismer.

Vaccination involverer, at man introducerer en begrænset mængde af et specifikt sygdomsantigen i den menneskelige krop, der stimulerer immunsystemet lige nok til at producere den mængde antistoffer, der er nødvendig for at skabe immunitet, men uden at forårsage sygdom.

Hvordan udvikles vacciner?
Vaccineudvikling er en kompleks og tidskrævende proces, der adskiller sig fra udviklingen af konventionelle lægemidler. Vacciner er beregnet til brug hos raske individer som en forebyggende foranstaltning, hvorimod konventionelle lægemidler primært er rettet mod behandlingen af en sygdomstilstand. Kliniske forsøg med vacciner fokuserer på at demonstrere sikkerhed og forebyggelse af en sygdom, hvilket indebærer, at der er behov for et større antal individer end i traditionelle lægemiddelforsøg.
Inden en vaccine er godkendt af myndighederne og bragt på markedet, gennemgår den en lang og omfattende forskningsproces, efterfulgt af mange års test for at overholde strenge lovgivningsmæssige krav.

Hvor lang tid tager det at udvikle en vaccine?
Normalt er perioden for vaccineudvikling 12 til 15 år.

Kan det ikke gøres hurtigere?
Lægemiddelindustrien har erfaringer fra arbejdet med at udvikle vacciner og behandlinger rettet mod lignende vira som MERS, SARS, influenza, HIV og hepatitis C. Denne viden forbedrer dramatisk vores sandsynlighed for succes med hurtigere at udvikle en effektiv vaccine og behandling, fordi man kan tage udgangspunkt i et stort forskningsforarbejde.

Hvordan arbejder lægemiddelindustrien med at udvikle behandlinger eller vacciner til at tackle krisen?
Der er en betydelig indsats for at diagnosticere, behandle og forhindre infektioner fra virussen. Virksomheder har doneret lægemiddelstoffer under udvikling, der måske har potentiale til behandling af coronavirus i nødsituationer og til kliniske forsøg, herunder potentielle lægemiddelstoffer, der tidligere er blevet testet på andre virale patogener såsom Ebola og HIV.
Andre undersøger vaccinekandidater og foretager gennemgang af eksisterende forskningsporteføljer for at identificere yderligere potentielle behandlinger, der kan underkastes ny forskning. Virksomheder undersøger også måder at udnytte eksisterende teknologier, der giver mulighed for hurtigt at opskalere produktionen, når en potentiel vaccinekandidat er identificeret.

Et praktisk eksempel på dette radikale forskningssamarbejde i aktion er Innovative Medicines Initiative's Call 21. Det samler verdensledende videnskabsfolk og forskere fra industri og universiteter for at fremskynde skabelsen af diagnostiske værktøjer og nye behandlinger til brug i kampen mod coronavirus.

Læs mere om udviklingen af en vaccine mod coronavirus

Hvilke andre måder støtter virksomheder kampen mod COVID-19?
De forskende lægemiddelindustri forpligter sig til at bidrage med millioner af euro i både direkte og direkte støtte til såvel forskning som organisationer i hjertet af krisen.

En række vigtige forsyninger, herunder avanceret kirurgisk udstyr, antibiotika, desinfektionsudstyr, vitaminer, beskyttelsesbeklædning, beskyttelsesbriller, masker, handsker med mere er også blevet doneret. Derudover doneres antibakterielle lægemidler, der er godkendt til behandling af sekundære infektioner, såsom lungebetændelse. 

Hvad er risikoen for medicinmangel forårsaget af coronavirus?
Lif monitorerer løbende vores medlemmers vurdering af forsyningssituationen i Danmark. Her er der p.t. ikke meldt om forsyningsproblemer. Ej heller forventer man, at det vil ske, så længe forbruget ikke ændres radikalt pga. fx hamstring.

Myndigheder og lægemiddelvirksomheder arbejder tæt sammen for at forebygge og håndtere eventuelle mangelsituationer.
Situationen udvikler sig løbende, og en pandemi i denne skala indeholder uundgåelig usikkerhed, men på dette tidspunkt forventer Lifs medlemmer ikke, at der vil opstå forsyningsproblemer, medmindre forstyrrelser på grund af COVID-19-udbruddet opretholdes over flere måneder.

Ligesom andre industrier er lægemiddelindustrien afhængig af leverancer fra udlandet. Det kan være alt lige fra råvarer til produktionsudstyr og teknisk support. Derfor er branchen afhængig af, at det fortsat er muligt at flytte varer og kompetencer over landegrænser.  Derfor kan fx lukkede grænser og nationale tiltag i stigende grad gøre det svært at følge med efterspørgslen. 

Det er afgørende at vi kan opretholde så normale og stabile markeder og produktionsforhold som muligt. Vi fortsætter med at overvåge situationen nøje, og vi vil holde en åben og konstant dialog med de relevante myndigheder.

Fact Web Part

Læs mere

Læs de seneste informationer om coronavirus/COVID19 på myndighedernes hjemmesiden coronasmitte.dk

Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[3]‬

Kontakt

Jakob Bjerg Larsen
Tlf +45 3915 0921

Politisk chef for kliniske forsøg og lægemidddelproduktion

jbl@lif.dk

Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[2]‬

Kontakt

Mikkel Møller Rasmussen
Tlf +45 3915 0933

Chefkonsulent - Godkendelse, sikkerhed og forfalskede lægemidler​

mmr@lif.dk

Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[1]‬

Kontakt

Gitte Skovlund Schmidt
Tlf +45 4113 4623

Kommunikationschef

gss@lif.dk