Log på

Om et samlet prioriteringsinstitut


Det er fra flere sider foreslået at etablere en national enhed til vurdering/prioritering af behandlinger på sundhedsområdet. Lif mener ikke, at et samlet prioriteringsinstitut vil føre til bedre prioriteringsbeslutninger for danske patienter.

Det mener Lif om et samlet prioriteringsinstitut​

Det er fra flere sider foreslået at etablere en national enhed til vurdering/prioritering af behandlinger på sundhedsområdet, fx inspireret af det engelske NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence).

  • Lif er af den holdning, at der ikke pr. automatik træffes bedre beslutninger, blot fordi der etableres en ny konstruktion under et andet navn, men med det samme velkendte indhold. Lif mener, at der er behov for en yderligere kvalificering af eksisterende prioriteringsorganer. Lif mener ikke, at et samlet prioriteringsinstitut vil føre til bedre prioriteringsbeslutninger for danske patienter.

  • Lif mener, at der er potentiale for at forbedre både beslutningsgrundlag og -processer i forhold til i dag, og at dette kan og bør ske, uanset hvilken prioriteringsorganisering man måtte foretrække og uanset, om den nuværende organisering på lægemiddelområdet opretholdes eller ændres. 

  • Inden man eventuelt ændrer en eksisterende organisering, bør man gøre sig klart, hvad målsætningen er eller skal være med en prioriteringsorganisation. Denne diskussion mangler efter Lifs opfattelse i debatten, og det betyder, at der hersker en del forvirring og uklarhed om indhold og konsekvenser af de forskellige forslag og motiverne for dem. Hvis formålet med en organisation ikke fremstår tydeligt, er det ikke muligt at forholde sig til, hvordan den mest hensigtsmæssigt opbygges og drives.

  • En fastlæggelse af mandat, opgaver, struktur, bemanding, tilknytning osv. for en prioriteringsorganisation må i sagens natur tage udgangspunkt i, hvordan de(t) ønskede mål bedst muligt indfries. Og målsætningerne bør være bestemmende for betegnelsen af organisationen; dvs., taler man om et ”kvalitetssikringsinstitut”, et ”rationeringsinstitut” eller andet. Lif mener, at målet for en prioriteringsorganisering på sundheds- og lægemiddelområdet skal være bedst mulig kvalitet i behandlingen.

  • Der er efter Lifs opfattelse ikke grundlag for at etablere en eller flere nye enheder med henblik på isoleret set at nedbringe udgifterne til lægemidler. Der foretages allerede i betydeligt omfang reguleringer/rationeringer/prioriteringer af brugen af lægemidler i Danmark, og det er yderst tvivlsomt, om en samlet enhed vil kunne bidrage med yderligere besparelser, uden at det vil få negative konsekvenser for kvaliteten af patientbehandlingen.

  • Uanset hvordan prioriteringer på sundheds- og lægemiddelområdet er organiseret, mener Lif, at følgende forhold skal gælde:
    1. Arbejdet og beslutningerne skal være baseret på et transparent værdigrundlag og klart formulerede formål, som der er bred politisk enighed om.

    2. Lægemidler skal ikke vurderes isoleret og løsrevet, men ses i relation til, at de indgår i en samlet behandlingspakke eller et samlet behandlingsforløb.

    3. Alle medicinske teknologier i en vis målestok skal prioriteres systematisk.

    4. Metodemæssigt kan der med fordel tages udgangspunkt i tankegangen bag en medicinsk teknologivurdering (MTV), hvor både teknologien og konsekvenser for patienter, organisering og økonomi vurderes systematisk.

    5. For så vidt angår vurderinger af økonomiske forhold, bør der ske en differentiering mellem den finansielle analyse - dvs. de direkte økonomiske konsekvenser for alle relevante parter (regioner, kommuner, patienter og erhvervsliv) - og de sundhedsøkonomiske evalueringer (fx cost-effectiveness analyser).

    6. Prioriteringsprocessen skal være delt i to: udarbejdelse af beslutningsgrundlag og selve beslutningsprocessen. Faglige eksperter skal udarbejde beslutningsgrundlaget.

    7. Der skal sikres et professionelt og tværfagligt sekretariat til betjening af faglige eksperter/-udvalg og beslutningsorganer.

    8. Både beslutningsgrundlag og -processer skal være åbne og gennemsigtige.

    9. Berørte virksomheder, patientgrupper m.m. skal involveres i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag.

    10. Der skal ske en systematisk monitorering af konsekvenserne af de trufne prioriteringsbeslutninger med fokus på opnået behandlingskvalitet.

    11. Ansvarsplacering og -fordeling skal være tydelig og velbegrundet; herunder skal myndighedsansvar være entydigt.
​​​​

Kontakt

Louise Broe
Tlf +45 3915 0939

Chefkonsulent - Sundhedspolitik

lbr@lif.dk​
Kontakt

Jørgen Clausen
Tlf +45 3915 0909

Cheføkonom - Markedsforhold, priser og tilskud.

jc@lif.dk