Log på

Generelt om intelligent offentlig efterspørgsel på sundhedsområdet


Den grundlæggende idé i intelligent offentlig efterspørgsel er at udnytte den offentlige indkøbskraft til at påvirke markedet i en for samfundet ønsket retning.

Det kan være i en "grøn" retning ved at stille høje miljøkrav til de produkter og services, som det offentlige indkøber. Eller det kan være i en innovativ retning ved at stille krav om ny funktionalitet, højere effektivitet eller bedre kvalitet. 

I Danmark køber den offentlige sektor ind for omkring 300 mia. kr. om året, så der er tale om betydelig indkøbsvolumen og -kraft. På markedet for sundhedsydelser, herunder lægemidler, er den offentlige sektor eneste aftager, og derfor ligger det offentlige sundhedsvæsen inde med nøglen til at få efterspørgslen gjort intelligent.

Det mener Lif

  • Intelligent offentlig efterspørgsel bør anvendes som trækkraft for innovation på sundhedsområdet.

  • Intelligent offentlig efterspørgsel forudsætter klare mål. Der er især fire parametre, som bør overvejes, når det gælder den konkrete udmøntning af en intelligent offentlig efterspørgsel på sundhedsområdet:

    1. Giver indkøbet danskerne bedre muligheder for at leve lange, sunde og aktive liv?
    2. Gør indkøbet sundhedsvæsenet mere effektivt og økonomisk bæredygtigt?
    3. Styrker indkøbet sundhedsindustriens innovations- og konkurrencekraft, herunder på de globale markeder?
    4. Gør indkøbet Danmark mere attraktivt for udenlandske investeringer?

  • De fire parametre kan omskrives til, at et intelligent offentligt indkøb, er et indkøb, der på én og samme tid understøtter et sundhedspolitisk, et finanspolitisk og et erhvervspolitisk mål, og at målene tilsammen understøtter og fremmer innovation. Understøttes kun ét mål, er der risiko for, at indkøbet samtidig hæmmer eller har negativ indvirkning på et eller flere af de andre mål, og at den samlede cost-benefit-analyse falder negativt ud for samfundet. Uintelligent offentlig efterspørgsel på sundhedsområdet kan således også være med til at bremse innovation.

  • Når det drejer sig om lægemiddelmarkedet, skal en intelligent offentlig efterspørgsel udmøntes gennem beslutninger om medicintilskud og gennem beslutninger og anbefalinger om indkøb af sygehusmedicin. Hvis beslutningerne er meget restriktive over for nye, innovative lægemidler, kan det virke bremsende for især den trinvise innovation, og det kan gøre markedsvilkårene for nyudviklede produkter så lidt attraktive, at virksomheder føler sig nødsaget til helt at undlade eller først sent introducere nye, innovative lægemidler på det danske marked. Det kan i perioder mindske udbuddet af den nyeste medicin og påvirke kvaliteten af patientbehandlingen. Et kig rundt i de europæiske lande viser, at flere lande har en meget restriktiv adgang til markedet for nye produkter, hvilket udelukker eller forsinker patienternes adgang til de nyeste behandlingsmuligheder.

  • 99 pct. af de lægemidler, der anvendes på de danske sygehuse, indkøbes gennem Amgros, hvis primære opgave er at sikre, at de offentlige sygehuse har de fornødne lægemidler til rådighed, og at de altid er indkøbt til lavest mulige pris. Den opgave løser Amgros i praksis gennem udbud og storindkøb. Når vinderen af et udbud ikke kan levere de aftalte mængder af det givne lægemiddel, forventes andre lægemiddelleverandører at kunne træde ind og sikre forsyningen. Situationen opstår oftest, når det vindende produkt er et parallelimporteret lægemiddel. Oplevelsen er, at Amgros og regionerne både ønsker parallelimportørernes lave priser og originalproducenternes forsyningssikkerhed. Dette er i sig selv et dilemma for originalproducenterne.

  • Desuden er situationen den, at originalproducenterne, for at minimere omkostningssiden, er gået i retning af "just-in-time" produktion, hvorfor de ikke i samme udstrækning som tidligere kan flytte rundt på lagrene og ad den vej sikre forsyningen, hvis en parallelimportør svigter sine kontraktlige forpligtelser med Amgros. Lif mener, at disse problemer bør adresseres; forskellige veje kan vælges, herunder større bøder, kontraktannullering og nyt udbud, fremtidig udelukkelse fra at afgive tilbud og/eller forud fastsatte fordelingsnøgler, så flere leverandører får andel i at levere – såkaldte A- og B-kontrakter.

  • Intelligent offentlig efterspørgsel indebærer bl.a., at den offentlige sundhedssektor i dens udbuds- og indkøbspraksis understøtter udvikling af løsninger, der kan fremme ønskede mål på sundhedsområdet. Hvis der ønskes en bedre sammenhæng mellem på den ene side det offentliges ønsker om udvikling og opgaveløsning på sundhedsområdet og på den anden side den private sundhedsindustris udvikling af produkter, kan der med fordel gøres øget brug af dialog mellem parterne i faserne frem mod et konkret udbud – såkaldt teknisk dialog.

  • Den gældende praksis er, at kriteriet for indkøb af et lægemiddel typisk er lavest mulige pris, selvom det samlet set, og af hensyn til at fremme kvalitet og innovation, kan være mere fordelagtigt også at inddrage andre krav og ønsker til produkter og leverandører. Lif mener, at der bør gennemføres forsøg på lægemiddelområdet med nye indkøbsmodeller og en øget brug af de mere avancerede former for udbud, hvor bredere samfundsøkonomiske overvejelser indgår i vurderingen af de indkomne tilbud, og hvor tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" anvendes. 

  • Der indgås rundt om i verden aftaler, der er alternativer til de traditionelle indkøbsaftaler eller samarbejdsaftaler mellem sundhedsvæsen og lægemiddelvirksomheder, og hvor parterne så at sige ”deler” den økonomiske risiko, som opstår, fordi der er manglende viden om den faktiske behandlingsværdi af et nyt lægemiddel og om den budgetmæssige påvirkning, lægemidlet måtte have. Man taler ofte om ”risikodelingsaftaler”, men det er mere præcist at anvende betegnelsen "en kontrolleret markedsadgang" (”managed entry models”). Der findes mange forskellige aftaletyper, og ofte er den enkelte aftale skræddersyet til en konkret situation (lægemidlet, patientgruppen/sygdommen og sundhedsvæsenet), men de handler i bund og grund om at reducere den finansielle usikkerhed for betaleren (sundhedsvæsenet), som ellers kan være en barriere for, at nye produkter tages i anvendelse i patientbehandlingen.

  • Lif mener, at brug af nye indkøbs- og samarbejdsmodeller principielt kan være en vej til at sikre tidligere introduktion af nye, innovative behandlinger til gavn for patienterne, samtidig med at målet om et mere bæredygtigt sundhedsvæsen understøttes. En væsentlig positiv sideeffekt er, at muligheder for tidlig introduktion vil virke stimulerende på villigheden til at investere i yderligere forskning og udvikling. Ved udformning af nye modeller for samarbejdet mellem lægemiddelvirksomhederne og det offentlige sundhedsvæsen bør det sikres, at der er et afbalanceret fokus på behandlingskvalitet og økonomi; behandlingseffekterne er centrale, så samarbejdsmodellen bør ikke alene være et middel for indkøberne til at høste økonomiske gevinster – dette ville modsætningsvist betyde, at innovationen ikke fremmes. Lif mener, at der bør tilstræbes gennemført pilotprojekter med anvendelse af nye samarbejdsmodeller, som baserer sig på frivillige aftaler mellem sundhedsvæsenet og den enkelte virksomhed, er gennemsigtige og som har fokus på at sikre den bedst mulige behandling af de danske patienter. Og som samtidig respekterer de gældende regler for offentlige indkøb i relation til udbudsreglerne.​

Kontakt

Louise Broe
Tlf +45 3915 0939

Chefkonsulent - Sundhedspolitik

lbr@lif.dk​