Log på

Historisk lav vækst i Danmarks sundhedsforbrug


Der er aldrig postet så få yderligere penge i sundhedsvæsenet, som det er set de seneste år. Det sætter sundhedsvæsnet under pres.


Efter ni fede år kom der ni magre. Spørgsmålet er, hvad der nu skal ske. Faktum er, at regionernes sundhedsudgifter de seneste ni år er steget med en realvækst på én procent om året, mens realvækstraten i sundhedsudgifter i de forudgående ni år (fra 2000 til 2009) var på hele 3,0 procent – og når man ser på den historiske vækst siden 90’erne er den godt 2 procent årligt.

”Der har i en lang årrække været brug for færre og færre penge på sundhedsvæsenet set i forhold til det historiske, nødvendige økonomiske løft. Det forklarer det efterslæb, sundhedsvæsenet oplever i dag. Når der de seneste ni år er tilføjet færre penge til et sundhedsvæsen, der samtidigt skal behandle flere patienter, vil det på sigt føre til en diskrepans mellem den behandlingskvalitet, som borgeren forventer, og den behandlingskvalitet, som sundhedsvæsenet vil levere,” fortæller chefkonsulent Søren Beicker Sørensen, Lægemiddelindustriforeningen.

Især to ting lægger pres på sundhedsvæsenet. Dels betyder den demografiske udvikling, at der kommer flere ældre, som alt andet lige lider af flere og mere komplekse sygdomme, dels efterspørgslen på sundhedsydelser, der indebærer, at patienterne vil have bedre behandling, mere behandling og hurtigere behandling.

”Kombinationen af, at prisen på lægemidler stiger i samme takt som samfundets generelle prisudvikling, og det forhold at flere og flere patienter behandles mere og mere intensivt betyder merudgifter for sundhedsvæsenet – i hvert fald på kort sigt,” fortæller Søren Beicker Sørensen.

Medicin udgør en relativ stabil andel af de samlede regionale sundhedsudgifter. Første år med regionerne udgjorde medicinudgiften 14 procent af regionernes sundhedsudgifter. Det faldt støt til 12,1 procent i 2013, men er sidenhen steget til 13,0 procent i 2018.

Når medicinudgifternes andel af sundhedsbudgetterne de seneste år er steget en anelse, så skal det i høj grad ses i lyset af, at sundhedsudgifterne er holdt i en meget stram snor, mere end at medicinudgifterne eksploderer.

”En årlig realvækst i de regionale budgetter på 1 pct. er ikke på den lange bane tilstrækkeligt til at finansiere et sundhedsvæsen, der leverer tidssvarende sundhedsydelser. En realvækst på 1 pct. dækker kun godt og vel det finansieringsbehov, der opstår, når flere og flere ældre bliver ældre og ældre. Men skal der være råd til at finansiere de nye innovative behandlingsformer, der kan løfte behandlingskvaliteten i det danske sundhedsvæsen, er der behov for øgede investeringer svarende til en realvækst på ca. 2 pct. årligt,” konstaterer han.

 


Kontakt

Anne Cathrine Schjøtt
Tlf +45 22 32 90 99

Pressekonsulent

acs@lif.dk
Kontakt

Søren Beicker Sørensen
Tlf +45 3915 0913

Chefkonsulent - Market access, medicintilskud og priser.

sbs@lif.dk