Log på

Kommentar til evalueringen af Medicinrådet


Evalueringen af Medicinrådet kommer vidt omkring, men kommer ikke helt ned under overfladen af udfordringerne, lyder det fra Lif, der ser frem til fortsat dialog om de endelige konklusioner og justeringer.

Det er lige lovlig hurtigt at konkludere, at Medicinrådet lever op til deres opgave og til Folketingets principper, for der ér åbenlyse udfordringer i forhold til at give patienterne adgang til de nyeste og mest effektive behandlinger, lyder det fra Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lif, i en kommentar til den netop offentliggjorte evaluering af Medicinrådets første to leveår. Han understreger, at Lif ikke anfægter hverken Medicinrådets eksistens eller dets afgørelser.

"Vi er kun interesserede i et effektivt og godt Medicinråd. Derfor ønsker vi også en fyldestgørende evaluering. Den vil vi se frem til at bidrage yderligere til," siger han.

Evalueringen tager et meget bredt afsæt, kommer godt omkring og inddrager de mange relevante aktører, men det er som om, man aldrig kommer helt ind under huden, ikke får stillet de opfølgende spørgsmål og ikke gravere dybere i de problemer, der bliver bragt frem, lyder det fra vicedirektøren:

"Når fx op imod hvert femte fagudvalgsmedlem vurderer, at Medicinrådets medlemmer er påvirket af det budgetansvar, de har i deres daglige arbejde i regionerne, så er det noget, man bør kigge kritisk ind i. Eller når man ser, at der er meget forskellige modeller for, hvordan regionerne yder refusion for lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet. Ja, så burde man have taget sig tid til at undersøge, hvad det betyder i forhold til at leve op til Folketingets syv principper," påpeger Henrik Vestergaard.

"Det er der i høj grad brug for at tale videre om, og det vil vi meget gerne bidrage til," siger han.

På baggrund af evalueringen peger Danske Regioners bestyrelse på fem tiltag, der skal styrke Medicinrådets arbejde fremover. De får en blandet modtagelse i Lif: Man har identificeret de rigtige problemområder – men løsningerne er simpelthen ikke arbejdet godt nok igennem, lyder kommentaren.

"En sagsbehandlingstid på 8 uger for nogle produkter vil være velkommen. Men det siger sig selv, at det ikke er en løsning på noget som helst at forlænge sagsbehandlingstiden for den almindelige vurdering. Det løser jo ikke det virkelige problem med, at patienterne skal vente på nye behandlinger, hvis man blot er mindre ambitiøse, så en sagsbehandlingstid på mere end 12 uger skal være begrundet i helt særlige forhold. Og selv om gennemsigtighed om det samlede tidsforbrug er et rigtigt godt første skridt, så kunne man godt have gået mere ind i den problemstilling, at den samlede godkendelsestid er for lang.

Det er især de små og sjældne patientgrupper, der betaler prisen for det nuværende godkendelsessystems uhensigtsmæssigheder. Her er der behov for en helt særlig model – og vi har flere gange peget på, hvordan man kan løse den udfordring, som alle peger på. Det er simpelthen svært at forstå, hvorfor løsningerne ikke kan blive mere konkrete," siger Henrik Vestergaard.

"Vi havde forventet et mere gennemarbejdet beslutningsgrundlag, og derfor er de enkelte politiske anbefalinger noget, vi vil tage op med Danske Regioner i den videre proces," understreger han.



Fakta

Fakta

Evalueringen af Medicinrådet peger på en række områder, hvor der er plads til forbedringer. Det gælder sagsbehandlingstiden, ressourceforbrug, arbejdsbyrde og transparens.

 

I forbindelse med den politiske drøftelse af evalueringen af Medicinrådet peger Danske Regioners bestyrelse på fem områder, som forventes justeret:

  1. En samlet ændring af sagsbehandlingstidsfristerne, så flere nye lægemidler kan indgå i en fast-track-vurdering på 8 uger, mens lægemidler, som skal igennem en fuld vurdering, kan vurderes på 16 uger.
  2. Et større fokus på udarbejdelsen af nye behandlingsvejledninger samt en afdækning af muligheden for, at nye lægemidler, der ikke medfører større klinisk effekt end eksisterende standardbehandling, kan indarbejdes direkte i eksisterende behandlingsvejledninger.
  3. Et forslag til, hvordan man fremadrettet opnår transparens om den sagsbehandlingstid, der anvendes, forud for at Medicinrådet modtager den endelige ansøgning fra en virksomhed.
  4. En afdækning af fordele og ulemper ved, at Medicinrådet i højere grad anvender ikke-publicerede data i deres godkendelsesproces af lægemidler til sjældne sygdomme.
  5. En kortlægning af fordele og ulemper ved at ændre opgørelsen af lægemidlers effekt fra merværdi til kvalitetsjusterede leveår (QALY) med henblik på at skabe større transparens.


Kontakt

Gitte Skovlund Schmidt
Tlf +45 4113 4623

Kommunikationschef

gss@lif.dk
Kontakt

Henrik Vestergaard
Tlf +45 3927 6060

Viceadministrerende direktør

hv@lif.dk