Log på

Lif styrker sin life science-profil


Kasper Lindgaard skal i fremtiden bidrage til at styrke Lifs life science-profil.

Kasper kommer fra en stilling som kontorchef i Erhvervsministeriets life science-kontor og har været en af de bærende kræfter i arbejdet med at implementere vækstplanen for life science.

Om ansættelsen siger Ida Sofie Jensen:

”Vi har gennem to år haft et rigtig godt og tæt samarbejde med Kasper. Han kommer med dyb indsigt i life science-dagsordenens muligheder og et ægte engagement i at skabe de bedste rammevilkår for branchen, hvad enten det handler om produktion, eksport eller det danske marked. Vi var glade for ham i Erhvervsministeriet, og det bliver kun endnu bedre at have ham ombord i Lif. ” 

”Lif satte sig for flere år i spidsen for en dansk life science-indsats, og nu er vi klar til at løfte life science-arbejdet ind i en ny æra, hvor også erhvervets grønne profil skal synliggøres og sættes i spil. Life science er et vedholdende fokus for Lif og en vigtig platform for den brede dialog med vores samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Kasper kommer med de helt rigtige kompetencer til at styrke og videreudvikle rammevilkårene og den grønne side af life science-dagsordenen både i medlemskredsen, internt i sekretariatet og i samarbejdet med myndighederne.”  

Om ansættelsen siger Kasper Lindgaard:

”Life science skaber meget store værdier i Danmark, og erhvervet har oplevet nogle imponerende vækstrater. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejde med life science-branchen her i Lif. Jeg tror, at Lif i et tæt samarbejde med medlemsvirksomhederne kan blive endnu bedre til at synliggøre, hvad vi som branche bidrager med og ikke mindst, hvordan man i Danmark kan skabe de bedste forudsætninger for, at life science branchen fortsat kan bidrage til væksten, velfærden og den grønne omstilling i vores samfund. Det ser jeg meget frem til.”

Kasper Lindgaard tiltræder som Head of Life Science i Lif den 1. november 2019. 




Kontakt

Gitte Skovlund Schmidt
Tlf +45 4113 4623

Kommunikationschef

gss@lif.dk