Log på

Lif på Folkemødet 2018


Igen i år kan du møde Lif på Folkemødet, hvor vi deltager i debatter om lægernes efteruddannelse, sundhedsdata, life science,  evidens og meget mere. Læs mere om arrangementerne her på siden.
Torsdag 14, juni

Kl. 13.30: Hvordan får vi veluddannede læger, der ikke i lommen på medicinalindustrien?
Kom og hør, hvordan man kan sikre, at myndighederne får uafhængig rådgivning og et fortsat samarbejde mellem lægerne, medicinalindustrien og sundhedsvæsenet

K6 Kirkepladsen, AC-Huset

Kl. 16.00: Må din journal redde liv?
Vil du dele sundhedsdata til kræftforskning - og hvor går grænsen for, hvem du vil dele dataen med? Debat om fremtidens brug af sundhedsdata med Ellen Trane Nørby, sundhedminister, Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif og Christian Freitag, formand for PLO.

B1 - Advice/Scenen

Kl. 15.45: Gennemsigtighed: Redningskrans til sundhedsvæsenet?
Kom til en brændvarm paneldebat, hvor vi vil diskutere gennemsigtighed i prissætning af medicin, og hvordan øget gennemsigtighed kan tænkes at påvirke priserne på ny medicin. I panelet kan du møde: Chefkonsulent Søren Beicker Sørensen, Lægemiddelindustriforeningen (Lif) Henrik Ullum, Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Alexandra Kruse, Læger Uden Grænser.

C8 - Civiltinget


Kl. 16.00: Præcisionsmedicin forbedrer behandling ved hjælp af genetik

Sundhedsvæsenet står over for en revolution. Genetisk information om den enkelte patient vil på kort sigt kunne føre til bedre udnyttelse af eksisterende medicin, så medicin kun gives til de patienter, hvor den har en positiv effekt. På langt sigt kan der udvikles ny og bedre behandling med færre bivirkninger for en lang række patienter, hvor der i dag er begrænsede behandlingsmuligheder. Med Nationalt Genom Center er fundamentet lagt til at nå denne vision. 

G26 - Københavns Universitet
Fredag 15. juni

Kl. 9.00: Udfordrer nypuritanismen demokratiet?
Relationerne mellem politikere og organisationer bliver i stigende grad mistænkeliggjort. Og fagpersoners habilitet bliver anfægtet, når de samarbejder med virksomheder. Er relationerne blevet for tætte? Eller har nypuritanismen taget overhånd? Hør blandt andre Ekstrabladets chefredaktør Poul Madsen, direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderowitz og kommunikationsrådgiver Peter Goll diskutere lobbyisme og habilitet.

F29 - Operate - Havnegade-scenen


Kl. 13.30: Sundhedsdata - hvad kan vi bruge det til?

Det danske sundhedsvæsen har en lang tradition for at opbevare og anvende sundhedsdata til bl.a. at forbedre, udvikle, forebygge og forske i nye lægemidler og behandlingsmuligheder. Det kræver stor tillid fra borgerne, at afgive data til fælles udvikling og forbedring af behandlings- og forebyggelsesmuligheder - ligesom det kræver indsigt og respekt fra staten, at værne om den enkeltes helbreds- og sundhedsoplysninger. Der er store potentialer i brugen af sundhedsdata – både for den enkelte borger og for samfundet. Spørgsmålet er hvordan vi får glæde af potentialerne, så vi sikrer danskerne behandling af høj kvalitet, sikrer for gode muligheder for forskning i fremtidens behandlinger og samtidig ikke går på kompromis med datasikkerheden.

 

​F32 - SundhedsParlamentet
 

Kl. 15.00: Løvens Hule - Den bedste ide til at reducere medicinfejl?

Tre ideer, der kan give færre medicinfejl. Tre eksperter bedømmer. Hvem har den bedste ide? Hør om: Medicinposen som pillernes faste hjem. MERIS scoresystem til måling af risiko for medicinfejl. Apotekernes undervisning af plejepersonale. Medicineringsfejl er en af de store udfordringer for patienterne og for sundhedsvæsenet. Op mod 100.000 bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være forhindret. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danmarks Apotekerforening, Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelindustriforeningen inviterer til folkemødedebat om emnet med udgangspunkt i et globalt WHO-initiativ Medication Without Harm/Medicin uden skade.

J42 - Det Fælles Sundhedstelt


Kl. 16.30: Hvordan vinder vi kampen mod superbakterierne?

I 2016 døde 700.000 mennesker på verdensplan af bakterierelaterede sygdomme. Det anslås, at 10 millioner mennesker i 2050 vil dø af bakterieinfektioner, vi ikke kan behandle. Det er flere mennesker, end der i dag dør af cancer på verdensplan. Udfordringen er, at bakterier udvikler resistens hurtigere, end der kommer nye antibiotika på markedet. Så hvad gør vi nu? Lif og Pharmadanmarks arrangement gør dig klogere på, hvad der sker, når vi nærmer os 2050, hvis vi ikke gør noget nu.

K6 - Akademikernes Hus
Lørdag 16. juni

Kl. 9.15: På talentjagt i life science

Hvordan sikrer vi, at flere unge tør springe ud som iværksættere i life science-branchen? Og hvad skal der til for, at flere nystartede life science-virksomheder kan vokse sig større? Det debatterer branchens aktører hos Dansk Erhverv. Kom og hør med, og bland dig i debatten om vækstlaget i dansk life science.

G7 - Dansk Erhverv


Kl. 10.30: Kampen om Evidensen

Stinus Lindgreen og Morten Elsøe, Lægemiddelindustriforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber og Lægemiddelstyrelsen debatterer evidens og fakta over for personlige historier og erfaringer. Hvem har patent på ”sandheden” om sundhed på de sociale medier, hvor alle kan erklære sig som ekspert og hvor følelser trumfer fakta? Hvordan kommer vi videre, og hvad skal der til for at skabe en mere samlet forståelse af, hvornår vi ved noget. Hvad betyder ”evidens” for den offentlige debat, og hvorfor skal vi forholde os til det?

F33 - Operate - Brogade-scenen

Kl. 11.45: Motion vs medicin – hvad virker bedst mod kroniske sygdomme?
Flere danskere rammes af kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes. Nyere forskning viser, at motion kan have en positiv, forebyggende effekt for udvikling af diabetes og de følgesygdomme og -komplikationer, som sygdommen kan have med sig. Til arrangementet vil vi lade eksperter diskutere, hvordan vi bedst sørger for, at der i fremtiden er færre med kroniske sygdomme som diabetes, og hvordan de, der er ramt af sygdommen, bedst holder sygdommen i ave.

A10 - Samskabelsesarenaen


Læs mere
Programmet for Folkemødet 2018

 Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[2]‬

Kontakt

Mette Schmidt
Tlf +45 3915 0902

Kommunikationskonsulent

ms@lif.dk
Kontakt

Gitte Skovlund Schmidt
Tlf +45 4113 4623

Kommunikationschef

gss@lif.dk