Log på

Lif og Medicoindustrien lancerer podcast


Vi tager i stigende grad intelligente devices, sundhedsdata og kunstig intelligens i brug, når vi tjekker vores helbred, og når sygdomme skal forebygges, diagnosticeres og helbredes.


Allerede i dag kan kunstig intelligens f.eks. lytte med, når du ringer til 112, og advare om, hvis du er ved at få et hjerteanfald. Og det er kun starten.

Lif og Medicoindustrien lancerer nu science faction-podcasten ”Liv i fremtiden”, hvor vært Ane Skak tager lytterne med på en rejse ind i fremtidens sundhedsløsninger. Her hører vi om computere på størrelse med et sandkorn, der kan overvåge vores krop indefra. Vi hører om Facebook, Google, Apple og Amazon, der er hastigt på vej ind på markedet for sundhedsløsninger. Og vi hører en lang række andre fascinerende eksempler på, hvor langt vi allerede er nået – og kan nå - gennem forskning og innovation.

I første afsnit af podcasten møder vi Martin, biohacker, der forsøger at optimere sin krop og sit helbred ved hjælp af nøje tilrettelagt kost, motion, kosttilskud, lysterapi og en lang række apps og devices. Og vi møder eksperterne, der fortæller om bevægelsen fra sick care til health care og self care.

Lyt til ”Liv i fremtiden” her:

 

 


Citat

Hvad gør det ved os, at vi nu har muligheden for at gå rundt og måle os selv hele tiden?
- Ane Skak