Log på

Lægemiddeleksporten i Q1

Kilde: Danmarks Statistik

Dansk økonomi afhænger i stigende grad af eksporten af lægemidler, viser de seneste eksporttal fra Danmarks Statistik.

I årets første tre måneder er Danmarks lægemiddeleksport steget med 32 procent i forhold til samme periode i rekordåret 2019, og beløb sig således til i alt 39 mia.kr. 

Eksporten af lægemidler har været stabilt på et højt niveau i alle tre måneder af 1. kvartal i 2020. Der er således ikke tegn på, at eksporten af lægemidler er faldet i marts.

"Det er tale om en markant stigning i lægemiddeleksporten, og det er godt nyt for Danmark efter corona-lock down, hvor vi har behov for at kickstarte vores økonomi. Den samlede vareeksport er faktisk også steget i samme periode. Men uden lægemidler ville vareeksporten i samme periode være faldet med 2 procent, mest markant i marts, " siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, der dog også maner til forsigtighed omkring tallene.

"Der er næppe tvivl om, at en del af eksportfremgangen kan forklares ved, at der er blevet købt ekstra medicin ind i forbindelse med corona-krisen. Enten for sikre tilstrækkelige forsyninger på et tidspunkt, hvor man frygtede mangel eller på grund af stigende lægemiddelforbrug i forbindelse med Corona."

"Men selv om markedet skulle vende tilbage til et "normalt" leje henover sommeren og efteråret, så tror vi på, at vi også i år vil opleve en pæn vækst i lægemiddeleksporten i hele 2020," lyder vurderingen fra koncernchefen.

Eksporten af dansk medicin er steget støt igennem de seneste 20 år. Sidste år eksporterede Danmark lægemidler for 127 mia.kr. – det er 17,3 procent af den samlede danske vareeksport. Dermed er lægemidler den største enkelte danske eksportvare, og uden lægemiddeleksporten ville Danmark have underskud på handelsbalancen.



"35 procent af den samlede danske lægemiddeleksport går til USA. Med en eksport på næsten 14 mia. kr. af en samlet eksport af lægemidler på 39 mia. kr. i første kvartal af 2020, er USA fortsat klart det største eksportmarked." 

"35 procent af den samlede danske lægemiddeleksport går til USA. Med en eksport på næsten 14 mia.kr. af en samlet eksport af lægemidler på 39 mia.kr. i første kvartal af 2020, er USA fortsat klart det største eksportmarked." 

"Og siden første kvartal 2019 er eksporten til USA vokset med ikke mindre end 55 procent. USA er derfor fortsat det vigtigste eksportmarked, men også lande som Kina, Tyskland, Sverige og Frankrig importerer medicin fra Danmark for milliarder og viser samtidig tocifrede store vækstrater i første kvartal 2020." 

TOP FEM - største danske eksportmarkeder for lægemidler


​Q1 2019 mia. kr.
​Q1 2020 mia. kr.
​​Vækst %
​USA
​8,8
​13,7
55
​Kina
 ​2,6  
​3,5 
​33
​Tyskland
​1,2
​1,8 
​51
​Sverige
​1,1 
​1,3
​17
​Frankrig
​0,8 
​1,0
​16

Kilde: Danmarks Statistik


 Fact Web Part ‭[1]‬

Fakta
  • Lægemiddeleksporten er på 39 mia.kr. i 1. kvartal 2020 og er er vokset med 32 pct. fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020. 2019 var i forvejen et rekord år.
  • Den samlede vareeksport er i samme periode vokset med 4 pct. Uden lægemidler havde vareeksporten dog været negativ.
  • I 1. kvartal af 2020 udgjorde eksporten af lægemidler alene 21 pct. af den samlede vareeksport.
  • USA er det største eksportmarked. Her er eksporten vokset med hele 55 pct. fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020. 



Læs også
Meget stærk lægemiddeleksport i 2019

 Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[2]‬

Kontakt

Ida Sofie Jensen
Tlf +45 3927 6060

Koncernchef

info@lif.dk

 Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[1]‬

Kontakt

Kasper Lindgaard
Tlf +45 2257 2159

Head of Life Science

kli@lif.dk