Log på

Flere læger skal bidrage til at styrke udvikling af ny medicin

Foto: Luis Melendez, Unsplash

Med oprettelsen af 250 nye studiepladser vil regeringen imødekomme manglen på færdiguddannede læger i udkantsområderne såvel som i det private erhvervsliv.

I Lægemiddelindustriforeningen bekræfter viceadministrerende direktør, Henrik Vestergaard, behovet:

”Lægemiddelindustrien er i stadig vækst. Med eksportvækstrater på 5-10 procent og stærk tilstedeværelse af globale lægemiddelvirksomheder er det helt afgørende, at virksomhederne har adgang til den rette kvalificerede arbejdskraft – og det er afgørende, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen, hvor der er tid og plads ikke bare til patienterne men også til at samarbejde med industrien om udvikling og afprøvning af nye lægemidler”, siger han.

”Vi er meget glade for prioriteringen af flere lægefaglige kompetencer. En del af dem vil vi få hårdt brug for i lægemiddelvirksomhederne, men for os er det mindst lige så vigtigt, at vi hermed understøtter et velfungerende sundhedsvæsen i alle egne af Danmark. Fundamentet for en stærk dansk lægemiddelindustri er innovation. Ikke kun i virksomhedernes laboratorier, men i et stærkt og velfungerende samarbejde med det danske sundhedsvæsen. Uden adgang til at samarbejde med højtkvalificerede læger og sygeplejersker, der har og får tid og mulighed for at deltage i den kliniske afprøvning af nye lægemidler, så er der ikke meget lægemiddeludvikling i Danmark. Derfor er det også meget positivt, at vi med de mange nye studiepladser i fremtiden kan sikre, at der er de nødvendige lægefaglige kompetencer til stede på hospitalerne,” siger Henrik Vestergaard.

Kontakt

Henrik Vestergaard
Tlf +45 3927 6060

Viceadministrerende direktør

hv@lif.dk