Log på

En sundhedsreform kræver investeringer


Kronik af Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif. Bragt første gang i Jyllands-Posten den 26. juli 2018.

Statsminister Lars Løkke har varslet en sundhedsreform, der skal angive retningen for sundhedsvæsenet i det kommende årti. Timingen kunne næppe være bedre, og forventningerne er tårnhøje. Det er ti år siden, strukturreformen tog de første skridt til en helt ny sygehusstruktur med langt færre og specialiserede supersygehuse og en stram styring af sundhedsvæsenet med årlige produktivitetskrav, der har betydet, at vi i dag behandler langt flere langt hurtigere og langt mere ensartet og konsekvent end for år tilbage. Men vi kommer ikke længere ad den vej, og spørgsmålet er nu, hvilken retning en ny sundhedsreform skal tage.


Statsministeren fokuserede i Folketingets afslutningsdebat på, at en sundhedsreform vil skulle skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, styrke forbindelsen mellem store sygehuse og lokale lægehuse, således at patienter ikke tabes i systemet. Det er gode tiltag. Fokus på hensigtsmæssig organisering og effektiv drift er en nødvendig del af det at udvikle sundhedsvæsenet. Men det er ikke i sig selv nok til at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Et fremtidssikret sundhedsvæsen skal gøres parat til at gribe og udnytte de teknologiske paradigmeskift, der løbende skaber grundlag for betydelige løft af behandlingsresultaterne. Netop i disse år står sundhedsvæsenet over for et af disse paradigmeskift i form af den stadigt fremadskridende genteknologiske udvikling. Med ny viden om genernes betydning for såvel vores helbred som det bedste valg af behandling har vi grundlaget for den såkaldte præcisionsbehandling, som vil revolutionere behandlingsresultaterne inden for en bred vifte af behandlingsområder i det kommende årti.

Det forudsætter imidlertid, at vi er parate til at forlade det seneste årtis kriseparadigme og fortage væsentlige investeringer i det sundhedsvæsen, der udgør en hjørnesten i det danske velfærdssystem. Heldigvis giver finansminister Kristian Jensens seneste udmeldinger om Venstres nye ambitioner for væksten i den offentlige sektor håb om, at der kan skabes politisk opbakning til at prioritere nye investeringer i fremtidens sundhed. Årene efter finanskrisen har været karakteriseret ved en historisk økonomisk tilbageholdenhed. Efter at have investeret betydeligt i sundhedsvæsenet i 00'erne med årlige realvækstrater på mere end 3 pct. har investeringsniveauet efter finanskrisen været historisk lavt – knap 1 pct. årligt.

For det regionale sundhedsvæsen svarer 1 pct. på det årlige budget i kroner og øre til godt en milliard kroner. Det kan umiddelbart lyde af meget, men i gennemsnit er det ca. 150 kr. pr. borger, og det dækker kun de merudgifter, der følger af, at vi bliver flere ældre. Den økonomiske forsigtighed har været velbegrundet, for Danmark har været hårdere ramt af finanskrisen end vores nabolande. Bl.a. derfor har det danske sundhedsvæsen været sat på lavt blus siden finanskrisen sammenlignet med de lande, vi normalt måler os op mod. Tal fra OECD viser, at mens sundhedsudgifterne pr. indbygger i både Sverige, Norge og Tyskland er steget med 2 pct. om året siden 2011, så har vi i Danmark tilladt en vækst på kun det halve.

En vækst på 1 pct. årligt skaber ikke økonomisk plads til at fortage de investeringer, der i de kommende år skal sikre, at danskerne tilbydes tidssvarende sundhedsydelser. En vækstrate af den størrelsesorden tager ikke højde for, at vi som samfund bliver rigere og rigere og som sådan forventer, at den velstands- og kvalitetsudvikling, som man ser i det øvrige samfund, også kommer til udtryk i sundhedsvæsenet. Udviklingen af et tidssvarende sundhedsvæsen vil forudsætte, at den økonomiske ramme udvikler sig i takt med samfundets demografi og velstand, og det vil i det kommende årti sige, at sundhedsvæsenets budgetter bør stige med ikke 1, men 2 pct. om året.

Dermed vil investeringsniveauet stige kraftigt, men i et fremadrettet perspektiv ligger det inden for rammerne af det muliges kunst, såfremt der er politisk vilje. De økonomiske konjunkturer er under forandring, og det skaber på det lidt længere sigte mulighed for at føre en mere ambitiøs sundhedspolitik. Det Økonomiske Råd konstaterer i sin rapport for første halvår 2018, at Danmark befinder sig i et solidt opsving. De offentlige finanser har det godt. Faktisk så godt, at vi, ud over det meget omtalte råderum, har, hvad der svarer til yderligere 19 mia. kr. til rådighed – årligt.

Det Økonomiske Råd advarer vel at mærke mod at udmønte de overskydende midler på kort sigt. Men omvendt står det også klart, at forudsætningerne for den danske finanspolitik er under forandring, og at finanspolitikken i det kommende årti vil kunne handle mere om egentlig politisk prioritering end økonomisk nødvendighed. Det er i det perspektiv, at man skal se Det Økonomiske Råds opfordring til en offentlig debat om, hvorvidt og i givet fald hvordan den finanspolitiske overholdbarhed bør anvendes på det lidt længere sigte.

Lars Løkkes varsling af en sundhedsreform skaber en platform for langsigtet økonomisk planlægning og en sundhedspolitik, der er afstemt med det kommende årtis nye økonomiske virkelighed. En økonomisk virkelighed, der gør det muligt at skrue op for ambitionsniveauet og planlægge de langsigtede investeringer, der skal gøre sundhedsvæsenet parat til at udnytte den nye genteknologiske viden og de muligheder, der følger med.

Med kortlægningen af det menneskelige genom opnår vi stadigt større indsigt i de grundlæggende biologiske mekanismer, der forårsager forskellige sygdomme og sygdomsforløb. Dermed kan læger i stigende omfang stille mere præcise diagnoser og behandle patienter med bedre effekt og færre bivirkninger. I stedet for langvarige udredningsforløb åbner den nye viden om vores gener op for en præcis og hurtig diagnosticering og igangsætning af den mest optimale behandling. Effektivt for sundhedsvæsenet og gavnligt for patienterne.

Der er meget at vinde, hvis vi er villige til at foretage de investeringer, der i det kommende årti skal gøre sundhedsvæsenet i stand til at integrere de nye teknologiske landvindinger i behandlingen af patienter.

Regeringen og Danske Regioner har med den nationale strategi for personlig medicin 2017-2020 taget de første vigtige skridt i retning af at skabe rammerne for den nye præcisionsbehandling, hvor bl.a. det nye Nationale Genomcenter skal udgøre et omdrejningspunkt.

Men det bør naturligvis være en sundhedspolitisk målsætning at få udrullet præcisionsbehandling bredt i det danske sundhedsvæsen. Og det vil kræve investeringer af en helt anden størrelsesorden end de investeringer, som regionerne med rimelighed vil kunne afholde inden for deres nuværende budget. Det er investeringer i milliardklassen, som bl.a. skal bruges på indkøb og opgradering af det nødvendige apparatur, som f.eks. sekventeringsudstyr, supercomputere, biobanker og it-systemer. Det vil også være nødvendigt at ansætte flere bioanalytikere og laboratoriespecialister, som kan stå for processen med at behandle og analysere prøveresultaterne, ligesom det vil forudsætte efter- og videreuddannelse af sundhedspersonalet.

Sundhedsvæsenet skal kort sagt geares til at anvende den nye viden og de teknologiske fremskridt. Det kræver organisering, det kræver planlægning, og det kræver langsigtede investeringer. Det er en udvikling, der kommer til at koste penge, men det er også en udvikling, der giver løfter om behandlingsresultater, som vi end ikke havde drømt om for bare 10 år siden. Der er plads til at investere i sundhed, og en ny sundhedsreform er en kærkommen lejlighed til ikke bare at rette op på de kendte udfordringer omkring sammenhæng, men også gribe mulighederne for at udnytte det enorme potentiale, der ligger i den nye viden om genernes betydning for vores alles sundhed.



Læs også
Se kronikken på jp.dk
Kontakt

Gitte Skovlund Schmidt
Tlf +45 4113 4623

Kommunikationschef

gss@lif.dk