Log på

Eksporten af lægemidler holder fortsat hånden under dansk økonomi


Lægemiddeleksporten sætter igen rekord – Danmark har eksporteret medicin for 105 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2020 og er vokset hele 15,1 procent siden 2019. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

"I en tid, hvor den øvrige vareeksport er faldet med otte procent, er eksporten af lægemidler steget med 15,1 procent i forhold til 2019 – vi ser altså nu, at lægemiddeleksporten slår sin egen rekord fra sidste år med længder.  Og det kunne ikke falde på et mere tørt sted, når man tænker på den krise, som Danmark står i lige nu," lyder det fra Kasper Lindgaard, Head of Life Science i Lif.



Eksporten af lægemidler udgør således 20 procent af den samlede danske vareeksport og er fordoblet siden 2010.

"Tallene viser med al tydelighed, at eksporten af lægemidler er en stærk og helt nødvendig drivkraft for Danmark. Og potentialet er meget større. Derfor glæder vi os også til, at regeringen lancerer den nye strategi for life science i slutningen af 2020 – med de rigtige rammevilkår har branchen mulighed for at bidrage med endnu mere eksport og flere jobs," siger Kasper Lindgaard. 


Læs også
Ny aftale skal genstarte dansk eksport

Kontakt

Kasper Lindgaard
Tlf +45 2257 2159

Head of Life Science

kli@lif.dk