Log på

Medicineksport til Kina eksploderer

Kilde: Danmarks Statistik

Mere sundhed, længere levetid og flere penge mellem hænderne er med til at sikre en solid stigning i den danske eksport af lægemidler til Kina.

​Lægemidler er nemlig det produkt, som Danmark eksporterer mest af til de kinesiske købere, og sådan har det været siden 2011, hvor lægemidler gav industrimaskiner mv. baghjul med en årlig stor stigning.

"De kinesiske forbrugere har fået sans for kvalitet og ønsker i højere grad god og effektiv behandling, end man har set tidligere. Det skyldes både, at deres købekraft er blevet stærkere, middelklassen vokser fra år til år og kineserne bliver – ligesom resten af verdens befolkning – ældre og ældre," fortæller Head of Trade hos Lif, Thomas Klit Christensen, som forklaring på den massive vækst, som lægemiddeleksporten har oplevet de seneste ti år.

Siden 2007 er lægemiddeleksporten til Kina steget til næsten det tidobbelte – fra 0,87 mia. kr. til 8,45 mia. kr. i 2017. Dertil er knap en tredjedel af den samlede danske vareeksport fra Danmark til Kina lægemidler. 
 
ALK's Kinaeventyr
Også hos den danske lægemiddelvirksomhed ALK har de på det seneste oplevet en vækst i eksporten til Kina. Det skyldes blandt andet en samarbejdsaftale mellem de danske og kinesiske myndigheder, der de seneste tre år har bragt virksomheden på en lang rejse, men også at Kina har igangsat en forandringsproces.

"For bare to til tre år siden var det meget svært at komme igennem til myndigheder og beslutningstagere. Systemet var rigidt, og procedurerne var lange og besværlige. Dertil var krav til dokumentation og deadlines anderledes skruet sammen end fx i USA og Europa," fortæller Anne Lützhøft Aarbogh, der er Senior Vice President, Global Regulatory Affairs, Global Research & Development hos ALK.

Hun forklarer, at forandringerne begyndte i 2015. Der begyndte kinesiske myndigheder så småt at ændre guidelines, så de kom til at ligne de vestlige i højere grad. I 2017 blev Kina medlem af ICH, en organisation der arbejder for harmonisering af guidelines for medicingodkendelse. Men allerede før medlemskabet gik myndighederne i gang med at ændre lokale guidelines.

"Man kan mærke, at kineserne selv har haft et ønske om at gøre op med et meget rigidt system og sørge for at skabe et mere fleksibelt og innovativt marked," fortæller Anne Lützhøft Aarbogh.

Men det er ikke kun de mere strømlinede guidelines, der gør det lettere. Mentaliteten blandt beslutningstagere er ligeledes ændret positivt i perioden.

"Vi har allerede haft vores første to møder med de reelle beslutningstagere. Det har vi haft svært ved at få i stand tidligere, så man kan virkeligt mærke, at der er sket noget. Nu har vi mødt folk, der kan træffe beslutninger. Dertil er det faglige niveau også øget, hvilket blandt andet skyldes de danske myndigheders samarbejde med de kinesiske," fortæller hun.
 
Dansk hjælp
I Lægemiddelstyrelsen er de meget glade for samarbejdet med de kinesiske myndigheder, der allerede har båret frugt. Danmark er nemlig det første land, som de kinesiske myndigheder har lavet et så konkret et samarbejde med.

"De har et behov for at reformere hele deres setup, så der bliver sikret en ensartethed. Det er en gigantisk opgave at modernisere, så vi er stolte over at kunne hjælpe dem på vej mod gode, standardiserede metoder og vi får også meget ud af at høre, hvordan kineserne tilrettelægger deres myndighedsarbejde," siger Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen, og tilføjer:

"Danmark er det første land, sådan en samarbejdsaftale er formaliseret med. Vi har allerede lavet workshops om godkendelse, kliniske forsøg mv. Og der har allerede været besøg fra Kina her til Danmark for at se, hvordan vi udfører arbejdet her i landet, ligesom vi også har haft flere delegerede fra Lægemiddelstyrelsen på besøg hos myndighederne i Kina."

Det centrale for Lægemiddelstyrelsen er at samarbejde med de kinesiske kolleger om generelle regulatoriske og videnskabelige emner. Thomas Senderovitz understreger, at det er i alles interesse, at standarden i Kina bliver lige så høj som andre steder i den vestlige verden. Han peger på tre væsentlige årsager til, at Danmark bruger ressourcer på samarbejdet. For det første ønsker man at medvirke til at højne patientsikkerheden på verdensplan og undgå fremtidige fødevare- og lægemiddelskandaler. For det andet er der en stor middelklasse i Kina, som ikke vil nøjes med middelmådige kopiprodukter eller produkter, der ikke er klinisk testet. For det tredje har kineserne øjnet muligheden for at skabe et væsentligt eksporthverv ved selv at komme op i samme klasse af medicinforskning, udvikling, kliniske studier og regulering som den vestlige verden.

Senderovitz bakkes op af chefkonsulent fra Lif, Thomas Klit Christensen, der ud over processen mod højere standarder internt i Kina også har set en holdningsændring blandt myndigheder og politikere, som i højere grad nu ønsker, at borgerne får adgang til nye, innovative lægemidler.

"Den kinesiske lovgivning og regulering er meget langt bagud. Kineserne har ikke haft adgang til mange gode lægemidler. Traditionen i Kina har i mange år været, at man brugte naturmedicin, men der har også været mange falske kopiprodukter i omløb. Det har derfor været nær umuligt at få moderne lægemidler ind på markedet, men det lader til at vores samarbejde med myndighederne har været en øjenåbner," siger Thomas Klit Christensen.


Læs også

Prognose: Medicineksport rammer 100 mia. kr. i 2018
Kontakt

Thomas Klit Christensen
Tlf +45 3915 0926

Juridisk chefkonsulent - Head of Foreign Trade Policy.

tkc@lif.dk