Log på

Lif roser: Bedre digital sammenhæng i patientforløb

Viceadm. direktør i Lif, Henrik Vestergaard.

Der er roser fra Lif til sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der i dag fremlagde et ambitiøst politisk udspil, som skal skabe digital sammenhæng mellem de forskellige steder, hvor borgere møder sundhedsvæsenet.
”Når sundhedsvæsnet bliver forbundet digitalt, og alle borgere og læger enkelt kan binde alle led i et patientforløb sammen, ser vi startskuddet til et endnu stærkere og bedre sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Dermed har sundhedsministen lagt grundstenen for realiseringen af de ambitioner, der er meldt ud med tankerne om en ny sundhedsreform,” lyder det fra viceadm. direktør Henrik Vestergaard.

Udspillet ”Sundhed i fremtiden” lægger op til ”en national it-infrastruktur”, der skal binde patientforløb bedre sammen.

”Når regeringen styrker brugen af sundhedsdata, øger det patienternes tillid, da de dermed undgår igen og igen at skulle gentage det samme til en ny læge, eller at de mister overblikket over deres eget forløb, og det vil gavne både patienten og sundhedspersonerne,” siger Henrik Vestergaard

Det nye udspil indeholder også fokus på, at sundhedsdata er personfølsomme oplysninger. 

”I kølvandet på GDPR-løbet her i foråret, er der ingen, der længere er i tvivl om, at sundhedsdata er personlige og følsomme. Derfor skal ministeren have ros for, at hun i udspillet understreger, at sikkerheden om opbevaring og brug af data skærpes. Sundhedsdata er en forudsætning for, at man kan realisere de store ambitioner for et stærkere sundhedsvæsen gennem den sundhedsreformen, som statsministeren vil fremlægge i sensommeren," siger han. 

Læs udspillet
SUNDHED I FREMTIDEN - ANSVARLIG BRUG AF DATA TIL GAVN FOR PATIENTERNE
Kontakt

Louise Broe
Tlf +45 3915 0939

Chefkonsulent - Sundhedspolitik

lbr@lif.dk​
Kontakt

Jakob Bjerg Larsen
Tlf +45 3915 0921

Chefkonsulent - Klinisk forskning og produktion

jbl@lif.dk