Log på

Fakta: 42 nye aktive lægemiddelstoffer i 2018


Der udvikles hele tiden nye lægemidler. 2018 var ingen undtagelse. Her blev der godkendt 42 nye stoffer (API’ere) godkendt til brug i Europa.


Blandt de nye stoffer findes fx lægemidler til behandling af kræft, infektioner, neurologiske sygdomme, blodsygdomme og stofskiftesygdomme, men også enkelte nye vacciner.

”Den forskende lægemiddelindustri forsøger hele tiden at finde nye aktive lægemiddelstoffer, der kan behandle patienter. Det er en konstant stræben efter ny, innovativ medicin til patienter, så flere kan få gavn af medicinen. Det afspejler sig også i de 42 nye aktive lægemiddelstoffer, som EMA har godkendt sidste år,” siger Jørgen Clausen, cheføkonom, Lægemiddelindustriforeningen.

Kræft er det område, hvor der er godkendt flest nye lægemidler i 2018. 11 af de 42 nye stoffer er nemlig kræftlægemidler. Dernæst er det infektioner og blodsygdomme med seks nye stoffer, mens der er godkendt fem nye stoffer til behandling af neurologiske sygdomme.

”Ud over at flere af de nye lægemidler er målrettet meget komplekse sygdomme, er de også til en meget veldefineret sygdomsgruppe og er af EMA karakteriseret som orphan drugs, altså medicin til sygdomme med en lille patientskare,” fortæller han.


Kontakt

Anne Cathrine Schjøtt
Tlf +45 22 32 90 99

Pressekonsulent

acs@lif.dk
Kontakt

Jørgen Clausen
Tlf +45 3915 0909

Cheføkonom - Markedsforhold, priser og tilskud.

jc@lif.dk