Der forskes på livet løs for at udvikle ny medicin til de mange mennesker, der lever med en eller flere kroniske sygdomme.
En ny rapport fra Lifs søsterorganisation i USA, PhRMA, viser, at der lige nu er næsten 800 lægemidler mod almindelige kroniske sygdomme på vej gennem kliniske forsøg eller afventer godkendelse i FDA, USA’s svar på Lægemiddelstyrelsen.
Det er estimeret, at seks ud af ti voksne i USA har en kronisk sygdom, og at det koster i omegnen af svimlende 3,7 billioner dollars om året at behandle dem, hvilket er 90 procent af landets sundhedsudgifter.
En kronisk sygdom defineres ved, at sygdommen har varet mere end et år og kræver kontinuerlig medicinsk behandling – ofte gennem hele livet.
For Lifs politiske chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Jakob Bjerg Larsen, er tallet 800 imponerende højt, og det lover også godt for danske patienter, at så mange lægemidler er på vej i USA:
”Udvikling af nye lægemidler er en global proces, hvor udveksling af viden og gennemførelse af forskningsaktiviteter sker på tværs af lande og kontinenter. Det betyder også, at når et nyt lægemiddel er på vej i USA, så vil det også følge efter i Europa og i Danmark til gavn for danske patienter,” siger Jakob Bjerg Larsen.
I dag lever 1,2 mio. danskere med kronisk sygdom. Tallet er steget markant i de sidste 20 år. Fra 2009 til 2017 steg antallet af kronikere med KOL, leddegigt, diabetes, astma og osteoporose samlet med 31 procent og ifølge Sundhedsstyrelsen går 80 procent af udgifterne i sundhedsvæsenet til behandling af kronikere.
De 799 lægemidler på vej i USA fordeler sig på:
322 for kræftsygdomme
102 for hjertesygdomme
83 for Alzheimer
71 for diabetes
70 for gigt
67 for sygdomme I luftvejene
65 for kroniske mavesygdomme
32 for fedme
26 for nyresygdomme
Nogle af medicintyperne retter sig mod flere kroniske sygdomme på en gang. Et kendetegn for de mange nye typer af medicin er også, at de retter sig mod de brede kroniske sygdomme med mange patienter.
”Dykker man ned i de enkelte sygdomsområder, så vil der også være mange eksempler på, at der udvikles lægemidler til små patientgrupper, fx inden for kræftsygdomme. Når der udvikles lægemidler til de store sygdomsområder, så dækker det altså også over mange underkategorier, hvor der kun er få patienter,” siger Jakob Bjerg Larsen.