Log på

Begejstring for erhvervspakke

Koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen

Lif: Stor ros til en bred erhvervspakke, der kombinerer generelle tiltag med sektorspefikke indsatser.

"Vi ser flere af de mere generelle elementer fra life science vækstteamets anbefalinger i denne erhvervspakke, der adresserer en række af de udfordringer, som industrien er optaget af," lyder det fra Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen, det glæder sig over den erhvervspakke, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale netop har indgået aftale om.

"Med et forskningsfradrag understøtter vi, at Danmark fortsat kan gøre sig gældende i den globale konkurrence om talent og innovation. Det er de gode ideer og den stærke forskning, der skal danne grundlaget for fremtidens vækst. Derfor er forhøjelse  af forskningsfradraget et vigtigt signal fra regeringen," siger Ida Sofie Jensen, der ser frem til den vækstplan for life science, der kommer efter årsskiftet og som en enhed i Erhvervsministeriet nu er dedikeret til.

"Foruden forskningsfradraget, så er der en vigtig indsats for at fremme en stærk dansk aktiekultur, som man har det i landene omkring os samt en effektivisering af den offentlige erhvervsfremmeindsats. Begge dele er væsentlige for at styrke det første led i life science innovationskæden," påpeger Ida Sofie Jensen.

"Skattereduktion for udenlandske forskere er også udvidet, og det er et fint signal, om at vi byder kloge hoveder velkommen, at vi virkelig vil innovationen, lyder det fra Ida Sofie Jensen som kun har et enkelt forbehold:

"Vi kunne godt have ønsket os en bred aftale, som kunne sikre en langsigtet erhvervsindsats, men når det er sagt, så er det den helt rigtige pakke."

Citat

Foruden forskningsfradraget, så er der en vigtig indsats for at fremme en stærk dansk aktiekultur, som man har det i landene omkring os samt en effektivisering af den offentlige erhvervsfremmeindsats. Begge dele er væsentlige for at styrke det første led i life science innovationskæden.
Ida Sofie Jensen